Flygtninge og indvandrere i Danmark

FN's flygtningekonvention fra 1951 beskriver en flygtning som en person, der har forladt sit hjemland på grund af krig eller forfølgelse. Ofte bliver flygtninge forfulgt i deres hjemland på grund af enten race, religion, nationalitet, politisk overbevisning eller tilhørsforhold til en særlig social gruppe. Det er ofte konflikter og krigshandlinger mellem etniske, nationale, religiøse grupper, der skaber størstedelen af verdens flygtninge.

Der er stor forskel på, om man er flygtning eller migrant. En flygtning kommer fra krig eller bliver forfulgt i sit hjemland og tvinges derfor til at flygte til udlandet mod sin vilje. En migrant er derimod flyttet til et andet land af egen fri vilje, fx for at arbejde, og kan frit vende tilbage til sit hjemland.

I Danmark tog indvandringen af migranter for alvor fart i slutningen af 1960'erne. Der var højkonjunktur i Danmark, og fabrikkerne manglede arbejdskraft. Derfor tog især mange tyrkiske og pakistanske mænd til Danmark for at arbejde i industrien. Da arbejdsmarkedet ikke længere manglede arbejdskraft, blev indvandringen af migranter stoppet, men mange af de såkaldte "gæstearbejdere" blev i landet og fik familiesammenføring.

Indvandrere er en overordnet betegnelse for personer, der flytter til et andet land på lovlig vis og bliver boende. Begrebet "indvandrere" dækker over både flygtninge, som har fået statsborgerskab, familiesammenførte personer og migranter, som fx er flyttet til Danmark for at arbejde.

De flygtninge, som opnår asyl i Danmark, kommer for det meste fra enten Afrika eller Asien. I de sidste par år har det især været flygtninge fra Afghanistan, Irak og Syrien, der har søgt asyl. Det er alle lande, hvor der er uro og krigshandlinger. I 2019 ankom 1.777 asylansøgere til Danmark.

Kravene til at få opholdstilladelse er blevet strammet ad flere omgange siden starten af 1970'erne. Det er bl.a. sket, fordi der er kommet større fokus på, at flygtninge og indvandrere skal integreres. Ud over EU-borgere kan folk få opholdstilladelse, hvis de enten skal studere eller arbejde i Danmark.

I 2011 medførte Det Arabiske Forår adskillige konflikter i Mellemøsten. Et af de lande, der blev hårdest ramt, var Syrien, hvor tusindvis af mennesker flygter fra. For at imødekomme flygtningepresset vedtog regeringen i efteråret 2014 strammere regler for asylansøgere. Det er effekten af de regler, som sammen med stærkere grænsekontrol i bl.a. Sverige og Sydeuropa er med til at give faldet i opholdstilladelser efter 2015. Der kommer simpelthen færre flygtninge til Danmark, og det er sværere at få opholdstilladelse.

Med de nye regler deles flygtninge i to kategorier: dem med konventionsstatus og dem med midlertidig beskyttelsesstatus. Flygtninge med konventionsstatus kan få asyl som hidtil, mens flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus kun kan få ophold på et år. Hvis der stadig er uroligheder i deres land, og de derfor ikke kan sendes hjem, kan opholdet forlænges med to år.

Samtidig kan flygtninge med beskyttelsesstatus ikke blive familiesammenført det første år i Danmark. Det forhold har mødt stor kritik pga. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, der giver alle ret til familieliv.

Alle asylansøgninger bliver behandlet af Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen skal vurdere, om ansøgeren kan betegnes som flygtning. Det sker ved at undersøge, om personen er forfulgt, og om der er krig eller andre uroligheder i hjemlandet. I visse tilfælde kan det tage meget lang tid, og nogle asylansøgere sidder på asylcentrene i flere år, før de enten rejser hjem eller får asyl.