Præsidentvalg i USA
Om forløbet
I har nok hørt om Donald Trump, Joe Biden og det amerikanske præsidentvalg. Medierne verden over dækker valgkampen, og det gør de danske medier også. Det skyldes, at USA er et stort og magtfuldt land, og valgets udfald har betydning for mange andre lande.
I dette forløb skal I undersøge, hvad der i store træk kendetegner en amerikansk valgkamp. I skal undersøge enten Joe Biden eller Donald Trump og deres partier og politik. I skal også diskutere, hvordan de to politikere appellerer til deres tilhængere. I skal se nærmere på amerikanske valgkampe og sammenligne en dansk valgvideo med en amerikansk valgvideo. Til sidst skal I undersøge det amerikanske valgsystem og blandt andet diskutere, om det er udemokratisk, at en amerikansk præsidentkandidat kan tabe valget, selvom han eller hun samlet set har fået flest stemmer.