Hvad er kærlighed?
Vidste du, at ...
Copenhagen Pride ikke er den eneste prideorganisation i Danmark, men at der i 2021 også arrangeres pridearrangementer i Aarhus, Aalborg, Kolding, Aabenraa, Fanø, Viborg, Ringkøbing og Odense?
At være inkluderet
Copenhagen Pride Week er en LGBTI+- og menneskerettighedsfestival, som hvert år afholdes i august. I en uge foregår der en masse spændende arrangementer rundt omkring i hovedstaden, og festivalen rundes af med lørdagens parade gennem byens gader.
1. Se i fællesskab videoen fra Copenhagen Pride.
- Skriv hver især ned, hvilke bud på hvad kærlighed er, som videoen nævner.
2. Brug stikordene til kort at tale om jeres oplevelse af videoen.
- Hvilke tanker sætter videoen i gang hos jer?
- Hvilke følelser vækker videoen hos jer?
- Hvordan bliver kærlighed beskrevet?
3. Tal også om følgende:
- Hvordan forstår I videoens budskab: "Kærlighed er at være inkluderet"?
- Hvordan vil I beskrive begrebet inklusion og ordets modsætning, eksklusion?
- Hvordan kommer de to begreber til udtryk i videoen?
- På hvilke måder kan et menneske føle sig inkluderet i eller ekskluderet fra fællesskabet?
Historien om pridebevægelsen
I den næste del af forløbet ser I nærmere på pridebevægelsen som et eksempel på en aktivistisk bevægelse, der både i Danmark og internationalt kæmper for retten til, at man kan være sig selv. En bevægelse, der samtidig giver LGBTI+-personer mulighed for at være en del af et miljø, som gennem forskellige arrangementer sikrer solidaritet og sammenhold.
4. Læs hver især teksten "Pridebevægelsen" på næste side.