Et nyt parti
I dag bliver et nyt parti stiftet. Jeres parti!
I lokalpolitik går mange politikere til valg på nogle få konkrete mærkesager. Det er præcis, hvad I skal gøre. Jeres parti skal kæmpe for det, som I synes, er allervigtigst i kommunen.
Forberedelserne frem mod kommunalvalget den 16. november begynder nu. Som en del af forberedelsen skal I:
- sætte jer ind i kommunens opgaver og de andre partiers mærkesager
- formulere jeres egne mærkesager
- lægge en strategi for valgkampen
- præsentere jeres mærkesager.
1. Gå sammen i mindre grupper.
2. Brainstorm over, hvad I ville ændre eller forbedre i jeres kommune, hvis I fik muligheden. Find evt. inspiration i dropdownen "Inspiration".
3. Skriv jeres overvejelser ind i tekstfeltet.
Inspirationsfilm
I disse to filmklip kan I se, hvad andre unge tidligere er gået til valg på i kommunalpolitik.
4. Vælg to-tre idéer ud. Overvej i den forbindelse:
- Vil jeres idéer skabe værdi?
- Vil borgerne bakke op om idéerne?
- Er de realistiske at gennemføre?
- Tror I, at det hører under kommunens opgaver?
5. Find på et godt navn til jeres parti.
6. Lav en opsamling i klassen, hvor I deler jeres idéer.
Hvad er et politisk parti?
I denne video og tekst får du informationer om, hvad et politisk parti er, og hvordan det fungerer. Vær opmærksom på, at videoen hovedsageligt fortæller om partier i folketinget.
Hvem bestemmer hvad?
Videoen gør jer klogere på forholdet mellem kommuner, regioner, Folketinget og EU.