Valg i kommunen
Som nystartet parti, er der en masse, I skal have styr på. Jo bedre I forbereder jer, desto større chance vil I have for succes til det kommende lokalvalg.
Kommune, byråd og valgkamp
1. Fordél teksterne "Kommunerne", Byrådet" og "Valgkamp i kommunen" mellem jer.
2. Forbered en lille præsentation ud fra teksterne, hvor I fortæller hinanden om:
- Hvad er en kommune, og hvad er kommunens opgaver?
- Hvad er et byråd, og hvad er byrådets opgaver?
- Hvad kendetegner en valgkamp i kommunen, og hvordan adskiller den sig fra et valg til Folketinget?
3. Præsenter for hinanden, hvad I fandt ud af.
Valgkampen i jeres kommune
De mest kendte politiske partier, som I kender fra Folketinget, stiller næsten med sikkerhed op i alle Danmarks 98 kommuner. Nogle steder er de sikre på at blive valgt ind, mens de i andre områder bliver udfordret af mindre partier eller enkeltpersoner, der også ønsker at blive valgt ind i byrådet.
Nu skal I undersøge, hvad lokalpolitikerne i jeres kommune arbejder for, så I er klar til valgkampen.
4. Find ud af, hvilke partier, lister og enkeltpersoner der stiller op til valget i jeres kommune.
5. Fordél dem mellem jer i gruppen.
6. Undersøg så:
- Hvem er spidskandidaterne?
- Har de slogans? Hvilke?
- Hvad er deres mærkesager?
- Hvad synes I om deres mærkesager?
- Kan de inspirere jer i arbejdet med jeres egne mærkesager?
- Er der nogen, I kan forestille jer at samarbejde med?
Søg informationer om partier og kandidater på hjemmesider, sociale medier, i aviser o.l. Aftal med jeres lærer, om I kan kontakte kommunen og få informationer.
7. Skriv noter her:
8. Fortæl hinanden, hvad I fandt frem til. Kom ind på:
- Hvad synes I om politikernes mærkesager?
- Er der noget, der kan inspirere jer i arbejdet med jeres egne mærkesager?
- Er der nogen, I kunne forestille jer at arbejde sammen med?