Robotter
Det er svært at tale om robotter uden også at tale om kunstig intelligens. Robotter kan være mange ting, og som oftest er de udviklet til at erstatte eller støtte et menneskes udførelse af et arbejde.
Fokusord
- programmerbar
- en adfærd
- et potentiale
- at interagere
- en sensor
- en effektor
Robot og menneske
En robot er ofte udviklet med den samme struktur som et menneske. Mennesket har en krop, en muskulatur, et sansesystem og en hjerne, der styrer processerne.
På samme måde har en robot en fysisk struktur, der kan bevæge sig. Den har sensorer og effektorer, der interagerer med verden omkring den. Sensorerne, som fx termometer, bevægelsessensor og lyssensor, gør det muligt for robotten at sanse sine omgivelser.
En effektor sætter robotten i handling, så den kan påvirke sine omgivelser ved at flytte på ting eller manipulere med dem, fx ved at dæmpe lyset eller ændre på lydniveauet på fjernsynet.
Fakta
Sirikommissionen
I 2016 nedsatte ingeniørforeningen IDA og folketingsmedlem Ida Auken en kommission, der skal se nærmere på, hvad kunstig intelligens egentlig betyder for vores liv. Kommissionen er opkaldt efter Siri, den stemmestyrede assistent på en iPhone.
Målet med kommissionen er at komme med anbefalinger til danskerne om, hvordan de bedst bliver guidet igennem det næste årtis digitale revolution.
Kunstig intelligens
Kunstig intelligens kaldes ofte for AI (fra det engelske Artificial Intelligence) og er et særligt populært emne i science fiction-film og -romaner. Måske fordi det for mange er en skræmmende tanke, at en robot i fremtiden vil kunne erstatte et menneske og være i stand til at tænke, lære og handle på samme niveau som et menneske.
Heldigvis er vi ikke i nærheden af denne udvikling endnu. Man kan skelne mellem to typer af kunstig intelligens, stærk og svag. Den svage kunstige intelligens er programmering, der er i stand til at efterligne menneskelige træk, ligesom Siri på en iPhone. Den stærke kunstige intelligens er derimod et system, der rent faktisk har den særlige intelligens og dybde, som vi mennesker har, men denne teknologi er endnu ikke en realitet. Flere videnskabsfolk og filosoffer mener faktisk, at det vil være umuligt at udvikle den stærke type kunstige intelligens, og at vi derfor altid vil have brug for menneskets individuelle måde at tænke på.
Turingtesten
Det kan være nyttigt at kunne afgøre, hvor intelligent en computer er. Matematikeren Alan Turing udviklede i 1950 Turingtesten, som var hans forslag til, hvordan man kan teste, om en maskine er intelligent. Hvis et menneske ikke kan afgøre, om de taler med en computer eller et andet menneske, har maskinen bestået testen. Indtil videre har ingen teknologier for alvor bestået Turingtesten, selv om en chatbot blev hyldet for at gøre det i juni 2014. Chatbotten Eugene Goostman kører på en supercomputer og skal forestille at være en intelligent, 13-årig, russisk dreng, der er søn af en gynækolog. Der er dog opstået kritik af de kriterier, Eugene bestod testen på, og det kan derfor stadig betvivles, at en computer rent faktisk har bestået Turingtesten.
De tre robotlove
Som svar på de mange skrækscenarier om robotteknologi, der opstod i forbindelse med computerens udvikling i 1940'erne, skrev Isaac Asimov tre robotlove. Den amerikansk-russiske Asimov var uddannet biotekniker og skrev også science fiction-romaner.
Vidste du, at ...
ordet robot kommer af det tjekkiske robota, som betyder slavearbejde? Ordet blev opfundet i 1920 af den tjekkiske kunstner Josef Čapek og brugt i broderen Karel Čapeks skuespil "R.U.R."
Hans romaner handlede ofte om sympatiske robotter og var ligesom robotlovene en form for modspil til skrækscenarierne. De tre love er:
- En robot må ikke skade et menneske eller ved uvirksomhed lade et menneske komme til skade.
- En robot skal adlyde ordrer, som gives til den af mennesker, for så vidt disse ordrer ikke er i konflikt med den første lov.
- En robot skal beskytte sin egen eksistens, for så vidt dette ikke er i konflikt med den første eller den anden lov.
Faktisk kom der senere en fjerde lov, som kom til at hedde den 0. lov, idet lovene gælder hierarkisk, dvs. med den vigtigste lov øverst. Idet den sidste lov var vigtigere end de andre tre, blev den til den 0. lov. Den lyder: "En robot må ikke skade menneskeheden eller ved uvirksomhed lade menneskeheden blive skadet."