Virtual reality
Hvad er virtual reality?
Med teknologien virtual reality kan I træde ind i en virtuel verden ved hjælp af et par VR-briller og jeres mobiltelefon. Den virtuelle virkelighed kan fx være skabt ud af billeder.
VR-brillerne snyder jeres øjne til at tro, at I er i en tredimensionel verden. VR-brillen registrerer i samarbejde med jeres mobiltelefon, når I bevæger hovedet. Det gør, at I kan se ting fra forskellige vinkler. Det føles derfor, som om man selv er til stede i den virtuelle virkelighed.
1. Tal om følgende spørgsmål sammen i klassen:
- Hvad ved I allerede om virtual reality?
- Har I eksempler på, hvor og hvordan det bruges?