Kom i gang med Scratch
Lav en profil
Måske kender nogle af jer allerede Scratch. Scratch er et online fællesskab, hvor børn og voksne kan arbejde med programmering. For at kunne arbejde i Scratch skal I først oprette jer som brugere:
1. Gå sammen to og to, og hjælp hinanden med at logge ind i Scratch.
Få hjælp til at komme i gang med Scratch
- Hvis siden er på engelsk, kan du ændre sproget til dansk helt nede i bunden af siden.
- Klik på "Meld dig ind i Scratch".
- Udfyld brugernavn og adgangskode, og svar på spørgsmål om fødselsdag, køn og land.
- Skriv din e-mailadresse.
- Vil du ikke dele din adresse, så bare skriv et eller andet. Du har adgang til alt i Scratch uden e-mail. Men hvis du vil dele dit arbejde med andre, skal du indtaste en gyldig e-mailadresse og bekræfte den.
- Start med at lave en bruger, så du kan finde dine ting igen. Hvis du vil dele dit arbejde med andre, skal du bekræfte din e-mailadresse, men du kan sagtens arbejde og gemme uden at gøre det.
- Klik på "Find på" i øverste venstre hjørne for at komme i gang.
- Alt, hvad du laver, gemmes automatisk.
- Alt, hvad du laver, må andre låne og remixe. Du må gøre det samme med andres arbejde. Du kan lære meget ved at kigge på, hvordan andre har bygget et spil, du synes er sjovt.
2. Gå på opdagelse i Scratch, og se, hvad andre har lavet.