Hvad er en algoritme?
Algoritme og sekvenser
Når du skal lære at programmere, er det vigtigt at forstå, hvordan en computer tænker, og hvordan du kan få computeren til at udføre en bestemt handling.
Du kan sammenligne computerens tankegang med en kageopskrift. Hvis du gerne vil ende med at have en spiselig kage, så kræver det, at du følger opskriften i den rigtige rækkefølge. Du skal også udføre de enkelte trin i opskriften, som de står beskrevet. Hvis du ikke gør det, ender kagen måske ikke med at være den lækre kage, som du havde forestillet dig.
Når du vil have en computer til at udføre en bestemt handling, kræver det, at den ønskede handling er delt op i mindre dele – ligesom i kageopskriften. De mindre dele eller forskellige trin bliver kaldt sekvenser. Det samlede antal af sekvenser danner tilsammen algoritmen.
1. Tal sammen i klassen om følgende:
- Hvad er en algoritme? Kom med eksempler.
- Hvad består en algoritme af? Skriv eller tegn i punktform.
2. Gå sammen to og to, og hjælp hinanden med at lave en algoritme, der forklarer, hvordan jeres morgen har været.
- Hvad har I lavet? Fx stået op, børstet tænder osv.
- Skriv eller tegn sekvenserne i jeres algoritme.