Julehjerter
Rul leret ud
1. Find ler, kagerulle, småkageforme, kantlister, stof og/eller stempler frem.
2. Ælt leret, så det bliver blødt.
3. Pres leret fladt ved at klemme det med dine hænder.
4. Læg to kantlister på bordet, og læg leret mellem kantlisterne.
5. Rul leret ud med en kagerulle, til det har samme tykkelse over det hele.
6. Find stof eller stempler frem.
7. Brug stof eller stempler til at trykke mønstre i leret.
- Hvis du bruger stof, skal du blot lægge det oven på leret, trykke let ned og fjerne det igen.
8. Find en småkageform med form som et hjerte frem, og tryk hjerter ud af leret.
9. Brug et sugerør til at lave et hul øverst i hvert hjerte, så du kan sætte en snor i, når hjertet er færdigt.
10. Gnid kanterne af hjerterne med lidt vand, så de bliver runde.
11. Rids dit navn på bagsiden af hjerterne.
12. Læg hjerterne på en plade, så de kan tørre.
13. Lad din lærer brænde hjerterne i en ovn, så de bliver hårde.