Med kortlægningen af aboriginer-genomet løser danske forskere gåden om aboriginernes oprindelse og viser, at moderne mennesker har koloniseret kloden i flere udvandringsbølger fra Afrika.

En 1,3 mio. år gammel kvindes bækken giver ny viden om menneskets udvikling. Menneskearten Homo erectus viser sig at have født børn med større hjerner, end hidtil antaget.

Nye 3D-modeller af knogleresterne af Homo floresiensis viser, at 'hobbitten' var en selvstændig menneskeart. Det afgør en en årelang diskussion mellem flere forskergrupper.

Spørg Videnskaben. En læser har spurgt, hvad evolutionen gør ved mennesker, og hvordan vi kommer til at se ud i fremtiden. Spørg Videnskaben kigger ud i fremtiden og ser på, hvad vi har i vente.

Overgangen fra jæger-samlersamfund til bondesamfund ændrede så meget på vores kost, at formen på vores kæber blev påvirket. Det kan forklare, hvorfor vi i dag får fjernet visdomstænder.

At mennesket selv udvikler sig og er i nært slægtskab med aberne var fra starten den mest omdiskuterede påstand i Darwin udviklingslære, og han var derfor et yndet offer for karikaturtegnerne.

Kun to procent adskiller os fra gorillaen, viser ny kortlægning af menneskeabernes gener. Hidtil har vi kun kendt til dele af gorillaers gensammensætning, men den nye forskning giver et totalt overblik. Et hold Aarhusianske forskere har været med i projektet.

Aarhus-forskere bag ny viden om vores slægtskab med de andre menneskeaber.

Vores nærmeste slægtninge, neanderthalerne, dominerede Europa længe før os. De stærke storvildtjægere var perfekt tilpasset istidsklimaet, men med det moderne menneskes ankomst for 45.000 år siden forsvandt de