Eutrofiering
Når naturen får tilført for meget plantenæring, kan det være skadeligt. Det kalder man eutrofiering.

Fakta
Danmark er et landbrugsland:
- Over 60% af jorden i Danmark er marker.
Kun ca. 10% er ren natur. - Danmark er et af verdens mest opdyrkede lande.
Vidste du, at ...
Danmark er god til at rense spildevand? Spildevandsrensningen i Danmark fjerner 90-95 % af næringsstofferne i spildevandet.
Næringsbelastning
Når der kommer for meget plantenæring ud i naturen, kan det have ødelæggende følger. Fx kan en sø blive belastet med for meget næring. Det kalder man eutrofiering eller næringsbelastning. Den tilførte plantenæring består mest af grundstofferne fosfor og nitrogen, der virker som gødning for planter. Engang brugte man kun ordet eutrofiering om næringsbelastede vandløb, søer og havområder. Nu bruges det også om andre naturtyper, fx enge og skove.
Hvor kommer næringsstofferne fra?
Næringsbelastningen kan komme naturligt, men det er sjældent. Noget kommer fra spildevand. Spildevand er forurenet vand, der kommer fra mennesker, fx beskidt vand fra fabrikker og fra vores hjem. Spildevandet bliver ført til rensningsanlæg, der fjerner næsten alle næringsstofferne. Derefter bliver vandet ledt ud i naturen.
Langt det meste af næringsbelastningen kommer dog fra gødning fra landbruget. Landbruget gøder markerne med gylle og kunstgødning, men afgrøderne bruger ikke alle næringsstofferne. Nogle af de overskydende næringsstoffer bliver vasket ud af regnen, og ender i vandløb og søer, og kan derfra blive ledt helt ud i havet. Resten af de overskydende næringsstoffer bliver ført med vinden til andre naturtyper.
Hvorfor er det forurening?
De fleste naturtyper og plantearter er vant til små mængder af næringsstoffer. Hvis der kommer meget mere næring, vil andre planter overtage. Det er dem, der er vant til at udnytte store mængder af næringsstoffer. Det betyder fx, at en næringsbelastet mose vil miste de planter, der ikke tåler store mængder af næringsstoffer. Det truer mosen, fordi det giver færre forskellige plante- og dyrearter, og dermed ændrer plante- og dyrelivet sig i mosen.
Et eksempel fra en sø
Hvis en sø bliver næringsbelastet, vil planteplanktonen vokse voldsomt. De kan ende med at skygge for solen, så planterne i søen ikke får lys nok og dør. Dermed bliver der ikke lavet så meget oxygen ved fotosyntesen. Når planktonalgerne dør, synker de efterhånden ned på bunden. Her bruger bakterier oxygen til at nedbryde dem, og så bliver der endnu mindre oxygen i søen. Til sidst kan der komme iltsvind, og planter og dyr kan ikke længere klare sig, og de vil forsvinde fra søen.