Kæledyr
Om forløbet
Man siger, at hunden er menneskets bedste ven. En hund er et kæledyr. Kæledyr kan være store, og kæledyr kan være små. Kæledyr kan have pels og være varme og bløde.
I dette forløb skal du lære om kæledyr. Du skal læse nogle små tekster og bøger om forskellige slags kæledyr. Du skal lave nogle lege, hvor du bruger det, du allerede ved om kæledyr. Du får lov til at arbejde med informationer om en hund eller en kanin. Til allersidst skal du lave en opgave om dit drømmekæledyr.
Find forløbet "Kæledyr" på Alineas portal ved at klikke her.
Organisering af mål
Herunder bliver eleverne præsenteret for de mål, der er for dette forløb. Du kan læse mere om, hvordan du kan arbejde med målene, her:
Elever i børnehaveklassen vil have behov for at få hjælp til at reflektere over målene, hvorfor det er vigtigt, at målene gennemgås mundtligt i klassen.
Hvis eleverne har adgang til computer eller tablet, kan de bruge slideren til at vurdere sig selv. Hvis klassen ikke har computer eller tablet, kan målene printes ud, og eleverne kan tegne en smiley ud for hvert enkelt mål.
Uanset tilgang bør læringsmål for forløbet altid præsenteres for klassen. Læringsmål bliver derfor læst højt for eleverne. Giv plads til en mundtlig refleksion over målenes indhold. Eleverne har evt. brug for eksempler på, hvad målene indeholder.