Stav det rigtigt!
Om forløbet
In- eller ind-? Stumt bogstav eller ikke? Er du også træt af at lave stavefejl? Så er du ikke den eneste. Men hvis du gerne vil være bedre til at stave, så kan du lære det i dette forløb og samtidig gøre det på en sjov måde.
I dette forløb skal du lære nogle bestemte regler for, hvordan du skal stave forskellige ord. Du skal starte med sammensatte ord. Så skal du arbejde med forstavelser som in- eller ind-. Derefter skal du vælge et bestemt spor, så du arbejder med lige det, der er svært for dig. Det kan være vokalforvekslinger eller stumme bogstaver. Til slut skal du give din makker små staveudfordringer fra internettet, så du kan huske det, du har lært.