Hvem er Bent Haller?
Om forløbet
Bent Haller er en dansk forfatter. Måske kender du allerede nogle af hans bøger. "Knut og Køter", "Kevin Kujon", "Fuglekrigen" og "Kaskelotternes sang" er blot nogle af alle de bøger, Bent Haller har skrevet til børn.
I dette forløb skal du lære om Bent Haller og hans forfatterskab. De fleste forfattere har deres helt særlige måde at skrive på. Når du kender noget til en forfatter og hans forfatterskab, kan du måske fornemme og genkende ham i hans tekster efterfølgende.
I forløbet skal du også lære at søge efter informationer på internettet og at være kritisk over for det, du læser. Når du er kritisk, tager du stilling til, om det, du læser, nu også passer.
Du skal også lære at lave en god fremlæggelse og at læse op, så dit publikum bliver revet med af fortællingen.