Stopmotion
Hvad er stopmotion?
1. Se en film om stopmotion sammen, og læs nedenstående tekst om stopmotion:
Stopmotion
Måske kender du serien om Postmand Per, fra da du var lille, eller filmen om Coraline og den magiske dør. De er begge to eksempler på stopmotion-film. Stopmotion kaldes også flyttefilm, fordi filmene består af en række billeder, hvor der fra billede til billede er flyttet en lille smule på de figurer, der optræder.
Du kan fx lave en film af en snegl, der går en tur, ved at rykke sneglefiguren en lille smule mellem hvert billede. Når billederne bliver afspillet hurtigt efter hinanden, ser det ud, som om sneglen bevæger sig. Det kaldes animation.
Animation betyder "at gøre levende". Animation er en filmteknisk metode til at få fx dukker og figurer til at se ud, som om de er levende.
Der er to former for stopmotion-animation:
Cutout-animation
Cutout-animation er en teknik, hvor figurer og scene er klippet ud i fx papir eller karton.
Pixilation-animation
Pixilation er stopmotion-film med mennesker og naturlige figurer. Pixilation-animation er en teknik, hvor man animerer personer og fx møbler.
2. Se de to videoer, der viser eksempler på cutout-animation og pixilation-animation:
3. Se videoen om, hvordan man laver stopmotion:
4. Gå sammen i grupper a fire, og tal om, hvilke fordele og ulemper der er ved at bruge stopmotion til at forklare verdensmålene for klassen. Skriv dem ind i tabellen herunder.