Øjenvidneberetning fra London
Undersøg de sproglige virkemidler, der bruges i en øjenvidneberetning fra London under coronaepidemien.
Indholdsfortegnelse

Baggrund
"På den lokale pub prøvede min kollega og jeg en lokal drikkevare, mens en gruppe veninder ved siden af os ikke havde problemer med at sutte på deres fingre, mens de spiste oversaltede pomfritter. Og corona-panikken havde tydeligvis heller ikke ramt mændene på pubben. Det var 'business as usual', når de forlod toilettet – uden at vaske hænder".
Sådan slutter DR’s reporter Sean Coogan sin øjenvidneberetning fra London. Coogan tog af sted på egen hånd for at opleve, hvordan indbyggerne i en af Europas travleste byer reagerer på smittefaren ved corona. En smittefare, der har vendt op og ned på vores egen hverdag herhjemme i Danmark. I modsætning til de mange nyheder, vi læser og ser, beskriver Sean sit møde med London på en personlig måde, så læseren næsten får en fornemmelse af at være med ham på tur. Hans skrivestil gør, at man som læser kommer tættere på begivenhederne – en skrivestil, der næsten virker på samme måde som et håndholdt kamera.
Læringsmål
- Jeg kan undersøge en øjenvidneberetnings sproglige virkemidler.
- Jeg kan udlede genretræk ved en øjenvidneberetning ved at undersøge en øjenvidneberetning.