For og imod
Debat i klassen
1. Del klassen i to hold, som skal tale henholdsvis for og imod brugen af sociale medier som kanal for kommerciel kommunikation.
2. Vælg to ordstyrere, som skal styre og holde debatten i gang. Ordstyrerne skal forberede sig ved at finde på spørgsmål, som kan sætte debatten i gang. Fx:
- Er det i orden at udsætte børn og unge for skjulte reklamer på sociale medier?
- Hvorfor skal der være regler for alt? Det er vel børn og unges eget ansvar at finde ud af, hvad der er reklame.
- Man kan også se det som en service, at børn og unge bliver præsenteret for nye, smarte produkter. Er reklamer på sociale medier ikke bare til for at hjælpe forbrugeren?
- Skal der gælde særlige regler, når man sender kommerciel kommunikation til børn og unge?
3. Forbered jer hver især til debatten ved at genlæse jeres argumenter. Skriv gerne flere til:
4. Stil klassens borde over for hinanden, så I kan debattere i to hold.
5. Sæt tid på, hvor lang debatten skal være, fx 15 minutter.
6. Lad de to ordstyrere indlede og styre debatten.