Vær en social star
Lav et blogindlæg
1. Skriv hver især et blogindlæg, hvor I deler jeres viden om kommerciel kommunikation med andre børn og unge. Men gennemgå først kravene for blogindlægget:
- Beskriv, hvad kommerciel kommunikation på sociale medier er.
- Fortæl, hvordan man ved, at man er stødt på kommerciel kommunikation.
- Giv et godt råd til, hvad man kan gøre, når man møder kommerciel kommunikation.
- Giv et godt råd til, hvad man selv bør overveje, hvis man bliver kontaktet for at lave kommerciel kommunikation for en virksomhed.
- Giv et godt råd til, hvordan man husker at få fortalt, at man har fået det produkt, man omtaler, i gave.
- Blogindlægget må maks. være på 200 ord. Det må gerne indeholde billeder.
- Hvis I laver en videoblog, må den maks. vare fire minutter.
2. Beslut, om du vil lave et almindeligt blogindlæg eller en videoblog.
3. Lav en disposition eller et manuskript for produktionen.
4. Tjek, at dispositionen eller manuskriptet dækker kravene fra punkt 1.
5. Skriv eller film dit blogindlæg.
6. Upload dit blogindlæg på klassens blog eller skoletubekanal.