Om portalen
I det følgende får du en oversigt over Engelskfagets opbygning og indhold. Her kan du læse om vores visioner, tanker og idéer.
Engelskfaget
Engelskfaget er et komplet undervisningsmateriale, der dækker Undervisningsministeriets krav til engelskundervisningen i grundskolernes yngste klasser. Det er vores mål at skabe en undervisningsportal, der på levende og inspirerende vis giver eleverne en grundig introduktion til engelskfaget og dets kerneområder.
The Basics
I menupunktet "The Basics" møder eleverne sproget og grammatikken på flere forskellige måder. Det er byggestenene i engelskfaget. Alle tekster er bygget op med fokusord og en integreret video med sang eller ord, som giver eleverne en anden tilgang til sproget. Dette betyder, at alle elever får en forståelse for temaet, selvom der er forskellige faglige udgangspunkter i klassen. Alle aktiviteter er tilrettelagt med en blanding af mundtlig kommunikation, fysiske aktiviteter, interaktive skrivefelter, talking flashcards, Clio Kids, lydfiler og selvrettende træningsopgaver.
The World
Eleverne skal beskæftige sig med kultur- og samfundsforhold i de engelsktalende lande. Menupunktet "The World" giver eleverne en indføring i nære emner samt vigtige kulturhistoriske begivenheder. Under menupunktet ligger bl.a. USA, England og Australien.
Til hvert land er der en række emner, som er særlige for det pågældende land, men som hører under hovedkategorierne sport, traditioner, skoleliv og historie.
The Topics
Under menupunktet "The Topics" kan eleverne finde artikler og aktiviteter om forskellige genrer. Her præsenteres eleverne for emner, som de kan genkende fra deres liv. Eleverne finder gensynsglæde i et sprog, som de allerede har et kendskab til. Denne glæde skaber motivation for den videre læring. Alle aktiviteter er tilrettelagt med en blanding af mundtlig kommunikation, fysiske aktiviteter, interaktive skrivefelter, talking flashcards, Clio Kids, lydfiler og selvrettende træningsopgaver.
The Bank
Under menupunktet "The Bank" finder eleverne engelskfaglige temaer.
"The Bank" er en kulturskat med et væld af forskellige tekster og aktiviteter. Disse kan bruges som selvstændige elementer i lærerens undervisning, som dele af forløb og til temadage og -uger. Eleverne præsenteres her for engelsk i en anden form. Der er sange, jokes, rim og tongue twisters. Sangene er didaktiske – sange med total physical response.
- Der er en animeret version.
- Der er en Clio-produceret karaokeversion.
- Der er en version med Clio Kids, som viser bevægelserne.
Forløb
"Årsplaner" er redaktørens forslag til dig som lærer. I årsplanerne, finder du en nøje udvalgt progression i portalens indhold for henholdsvis 1., 2. og 3. klasse.
"Undervisningsforløb" består af 39 undervisningsforløb for 1.-3. klasse. Undervisningsforløbene er opdelt i relevante klassetrin, så du kan finde et undervisningsforløb, som passer netop til din klasse.