Magneter og magnetisme
Om forløbet
Du er omgivet af magneter. Du har måske magneter på dit køleskab, men der er også magneter i dine høretelefoner, i din computer og i din mikrobølgeovn. Nogle af magneterne minder om de magneter, du kender, men andre magneter virker kun, når der er strøm i dem. Hvad laver magneterne i alle de ting?
I forløbet skal I undersøge en række egenskaber ved magneter. I skal undersøge, hvilke materialer der bliver tiltrukket af magneter, og hvilke der ikke gør. Derudover skal I prøve at magnetisere en savklinge og dernæst afmagnetisere den. I skal også prøve at bygge en elektromagnet lavet af et jernsøm og elektricitet og undersøge, hvad der gør den stærk. Til sidst skal I undersøge, hvor magneter bliver brugt i hverdagen.