Adskil salt og sand.

Afbrænding af kul giver os elektricitet og varme. Men hvordan foregår forbrænding af kul egentlig?

Prøv ud fra de kemiske formler at afgøre, hvilke atomer et kemisk stof består af. 

Magneter er sårbare over for fx slag og varme.

Afstem reaktionsskemaer, som du tidligere har skrevet op, men ikke har afstemt. 

Få rutine i at afstemme reaktionsskemaer. 

Byg alkaner, hvor du bruger dig selv og dine klassekammerater som molekylebyggesæt.

I denne øvelse skal I bygge modeller af simple alkaner og ''brænde'' dem, det vil sige lade dem reagere med oxygen.

Undersøg, om der er en sammenhæng mellem kogepunkter for alkaner, og om du kan forudsige kogepunktet ud fra den kemiske formel.

Byg kæder af aminosyrer.

Et amperemeter bruges til at måle strømstyrken i et kredsløb.

Undersøg vand fra vandhanen, og find ud af, om det indeholder rester af gødning.

Rens vand ved hjælp af plastikflasker og sollys. Uv-lys fra Solen kan være farligt for vores hud, men det kan også gøre nytte.

Undersøg, hvorfor væsken fra en appelsinskal kan brænde.

Gentag det forsøg, Arkimedes brugte til at forklare sine teorier om opdrift. 

Dette lille forsøg viser, at man også i hverdagen kan forundres over atmosfærens tryk.

I denne aktivitet kan du lære, hvordan man finder ud af, hvad et bestemt atom består af.

Del klassen op i protoner og neutroner, og byg atomkerner af klassen.

Brug det periodiske system til at udregne, hvor mange protoner og neutroner et grundstof oftest indeholder.

Lær begreberne og formlerne for energiberegning bedre at kende ved at løse regneopgaver. 

Afstandene i Solsystemet er store, men afstandene mellem stjernerne er astronomiske. Her kan du finde ud af, hvor lang tid det ville tage at komme til Solens nærmeste naboer.

Lav en leg med et sæt kort og jeres egne betingelser. Find på forskellige ting, man skal gøre, når man trækker et rødt kort, et lige kort, en hjerter osv.

Lær grundstofferne bedre at kende i et spil bilkort.

Bland rødt, grønt og blåt lys, og lav hvidt lys.

Byg dit første program til Arduino, og bestem, hvordan en pære skal blinke.

Blæs et lys ud med en højttaler.

Fremstil CO₂, og lav jeres egen ildslukker.

Øv dig i at bruge bunsenbrænderen og noget af det tilbehør, man kan bruge sammen med den.

Byg en model af øjet, og undersøg, hvorfor briller hjælper langsynede og nærsynede.

I dette forsøg skal du undersøge forskellen på, hvad der sker, når henholdsvis en træpind og ståluld brændes.

Se nærmere på, hvor varmen til fjernvarme kommer fra. Er fjernvarme altid en klimavenlig teknologi?

Lær at tænde bunsenbrænderen rigtigt og sikkert.

Byg en model af et hus med fjernvarme, og undersøg forskellige aspekter af varmeforsyningen ved hjælp af modellen.

Byg dit eget planetsystem, og undersøg, hvordan planeterne bevæger sig i forhold til hinanden og i forhold til stjernen.

Forsøg at bygge en talende tromme, der kan høres længst muligt væk.

Byg et atom ved hjælp af en interaktiv animation, og undersøg, hvordan forholdet mellem protoner og neutroner skal være i en stabil atomkerne.

Lav et elektrisk kredsløb, og programmér et trafiklys.

Byg et trafiklys med en knap. Programmér det, så lyset skifter, når knappen trykkes.

Tegn trinene i nitrogens kredsløb på post-its, og byg kredsløbet.

Byg et apparat, der kan lave undertryk i et syltetøjsglas, og undersøg undertrykket.

Mål bølgelængden af laserlys. 

Brug en citron til at lave dit eget batteri.

Gennem et computerspil kan du arbejde med energiforsyning.

Skriv kemiske formler med Daltons atomsymboler.

I skal teste, hvordan elektroner kan bevæge sig gennem metal, og hvordan vi kan måle dette.

Find ud af, hvor meget støj der er i en normal lektion.

Hvordan ser den danske elproduktion ud i dag?

Hvis spændingen er høj nok, kan en ganske god mængde strøm gå gennem en syltet agurk. Herved dannes en orange, elektrisk lysbue.

Med magnetfelter kan man modvirke tyngdekraften.

Ved destillation kan man fremstille en væsentligt stærkere alkoholblanding. 

Oplev, hvordan et æg tilsyneladende kan "svæve" midt i et glas fyldt med vand. Forsøget kan laves som klasseforsøg eller som forsøg i grupper. 

Brug en gasmodel til at forstå det absolutte nulpunkt.

Undersøg, hvilke energiomdannelser du foretager i løbet af en dag, og find på energiskift med dine kammerater i det store energispil.

Byg en simpel højttaler.

Undersøg, hvilke stoffer en mobiltelefon består af, og hvorfor det er vigtigt at aflevere sit elektronik til genbrug.

Undersøg, hvordan bevægelse kan ændre lyd og lys.

Hvor mange steder i Mælkevejen er der forudsætninger for intelligent liv?

Undersøg CO₂'s evne som drivhusgas.

Genskab drivhuseffekten i dette enkle eksperiment.

Hvad sker der med en øldåse, hvis man hurtigt mindsker trykket inden i den.

Undersøg og beregn effekten af forskellige apparater i fysiklokalet. 

Undersøg, hvilke elektriske apparater I har derhjemme, og find ud af, hvad det koster at bruge dem.

Kan strømmen løbe igennem kredsløbet?

Man kan lave strøm fra mange forskellige ting – fx frugt.

Undersøg, hvordan en elektromagnet virker.

Verdens simpleste raket laver man ved at puste en ballon op og slippe den: Ballonen vil fare rundt i rummet. Her skal I prøve at få styr på ballonen. 

Lav en model af en generator, og producér jeres egen strøm.

Lav en video, hvor I forklarer, hvordan carbons kredsløb hænger sammen.

Når en ting tabes eller kastes, omsættes bevægelsesenergien til varme.

Enzymer er en vigtig del af madlavning – find ud af hvordan.

Find ud af, hvordan enzymer påvirker vaskemidlers effekt.

Ved at begrænse planters adgang til lys og CO₂ kan man se, hvilken betydning de har for fotosyntesen.

Ud fra varedeklarationen kan man selv regne ud, om energisammensætningen svarer til anbefalingerne.

Undersøg, om forskellige stoffer indeholder ioner.

Se et kort filmklip om en mand, der har en god idé.

Der er mange stoffer, der er hvide, og som godt kunne ligne kalk. I denne øvelse skal I lære at påvise, om et stof faktisk er kalk.

Gamle brændeovne er ikke så gode som nye til at trække luft ind til forbrændingen. Det giver en ufuldstændig forbrænding. Undersøg forskellen på en fuldstændig og en ufuldstændig forbrænding.

Undersøg indholdet af NH₄⁺, NO₂⁻ og NO₃⁻ i jeres drikkevand.

Madolie kan brænde, hvis temperaturen er høj nok. I dette forsøg kan læreren vise, hvorfor det er vigtigt, at man ved, hvordan man slukker en oliebrand rigtigt.

Formålet med denne øvelse er at se, hvad der sker, når gærsvampe omdanner sukker til ethanol. 

Prøv at lave jeres egen evighedsmaskine.

Lav en ordliste med forklaringer til nogle almindelige fagord inden for kemi.

Lav en ordliste med forklaringer til nogle almindelige fagord inden for emnet fission.

Lav en ordliste, hvor I forklarer nogle almindelige fagord og begreber inden for området ioner.

I skal teste, hvordan tyngdekraften påvirker forskellige masser forskelligt, og hvad dette betyder for det frie fald.

Michaels Faraday opdagede transformation og induktion uden selv at være helt klar over, hvilke mekanismer der var i spil.

Undersøg, hvorfor vi ser en grøn trøje som grøn, ved hjælp af en lommelygte og en kasse.

Optag en bølge i vand i slowmotion.

Flamingo er altid svær at få pæn, hvis man skal skære i den. I denne øvelse kan I lære at lave jeres egen flamingoskærer.

Sammenlign CO₂-udledningen af flaskevand og postevand.

Gassen butan kan let gøres flydende – den skal bare presses lidt.

Find ud af, hvordan trykforskelle opstår og udlignes.

Byg en model af to forskellige alkaner, og undersøg, hvad de bliver til, når de afbrændes.

Prøv at forhindre et lys i at få oxygen, og se, hvad der sker.

Byg molekylemodeller af polymerer, og lav forgreninger med dem.

Omdan sukker i æblejuice til ethanol.

Undersøg forskellige luftarters struktur og egenskaber ved hjælp af molekylebyggesættet.

Fra olie får man adskillige forskellige produkter med vidt forskellige egenskaber.

Hvis man fx skal tænde et lejrbål, kan det være en fordel at tænke på, hvilke af brandtrekantens elementer der er flaskehals for reaktionen. Her skal du bruge din viden om brandtrekanten til at komme med forslag til, hvordan man kan forøge en brand. 

Lav et forsøg, og undersøg, hvordan gødning kan udnyttes som energikilde.

Forskellige materialer har forskellige magnetiske egenskaber.

Fremstil hydrogen og oxygen ud fra vand.

Undersøg de forskellige holdninger til kernekraft efter ulykken på Fukushima.

Undersøg friktionen imellem forskellige materialer.

Hvor og hvordan udnytter vi friktion i verden omkring os? 

Mål friktionen mellem forskellige materialer. 

Med kromatografi kan man analysere, hvordan en frugtfarve er sat sammen.

Kan I forhindre vand i at fryse – selv ved temperaturer under frysepunktet?

Analysér de gasser, der dannes, når et fyrfadslys brænder, og se, om der dannes carbondioxid.  

Se en film med spektakulære eksperimenter, og vurdér, om det er fysiske eller kemiske reaktioner. 

Fuldfør de forskellige reaktionsskemaer, så der er ladningsbevarelse og bevarelse af atomer.

Undersøg, hvad base består af, og prøv derefter at afskille den via elektricitet. 

I skal i denne øvelse gennemgå det tankeeksperiment, som Galilei brugte til at udvikle sin ide om, at alle ting falder lige hurtigt mod Jorden.

Lav gelékugler ud af stivelse.

Prøv selv at se og identificere Jupiters fire største måner.

I denne øvelse skal I undersøge, hvordan en glødepære virker.

Lær at kende forskel på et grundstof og en kemisk forbindelse.

Find grundstoffer omkring jer.

Gær er en af verdens første bioteknologier. Bland gær, vand og sukker, og undersøg, hvad gær gør, siden vi mennesker er så glade for den.

Gær består af levende celler. I dette forsøg skal I teste, hvornår gæren arbejder bedst, og hvad man skal gøre for at få mest muligt ud af sin hævning.

Lav en algoritme, og gæt din sidekammerats tal. Slå de andre i klassen ved at bruge færrest gæt.

Undersøg, hvad der er en passende mængde gødning for en plante.

Ved hjælp af en geigertæller kan man bestemme halveringstiden af forskellige radioaktive isotoper.

Afslør, hvad der står i en hemmelig meddelelse, med natron og druesaft.

Lav en simulation af lysets spredning i atmosfæren.

Fedt kan laves om til sæbe ved hjælp af en stærk base.

Det kan være svært at finde neutrale oplysninger om atomkraft, da debatten historisk set har været trukket skarpt op; nogle er for atomkraft, og nogle er imod.

Beregn molvægten af sukkermolekyler alene ud fra deres kemiske formel, og find sukkerkoncentrationen i en sodavand.

Undersøg, hvilke faktorer der påvirker en elektromagnets styrke.

Hvilke faktorer bestemmer, hvor meget strøm der bliver induceret?

Prøv at sende både vekselstrøm og jævnstrøm gennem forskellige elektriske komponenter.

Undersøg, om farven har en betydning for, hvor effektiv en solfanger er.

Man kan bestemme, hvor gamle de mumificerede rester af ismanden Ötzi er, ved hjælp af kulstof-14-metoden.

Undersøg, hvor høje toner du kan høre med et par høretelefoner og en hjemmeside.

Prøv at se, hvor præcist du kan måle tid, temperatur og vægt uden at bruge måleinstrumenter.

Find ud af, hvor høj en saltkoncentration der skal til, for at saltvand kan lede strøm.

I skal ved hjælp af titrering finde ud af, hvor meget eddikesyre der er i eddike.

Undersøg, hvor meget fedt der er i chips.

Formålet med denne øvelse er at finde ud af, hvor meget fedt og sukker det anbefales højest at spise på en dag.

I hvilken tilstandsform kan rent salt lede strøm?

Man kan spare penge ved at bruge det rigtige apparat på det rigtige tidspunkt. Hvad er billigst, når man skal varme vand – mikrobølgeovnen eller elkogeren?

Undersøg, hvorfor meteorer brænder op i atmosfæren og danner stjerneskud.

Prøv at brænde hydrogen – både med molekylebyggesæt og i virkeligheden. 

Fremstil hydrogen ved en kemisk reaktion mellem syre og metal.

Brug ballonen fra Hydrogenballon 1 til at demonstrere, hvor godt hydrogen brænder.

Hydrogen kan andet end at sige ”piv”. I dette forsøg laver vi vand igen, men nu med mere hydrogen på én gang. 

Iagttag hydrogens spektrum, og find ud af, hvordan spektrummet ser ud.

I denne øvelse, som kun må udføres af en lærer, skal I se effekten af at transformere netspændingen (230 V) til først højspænding (mere end 1.000 V) og dernæst til lavspænding.

Kan lysbølger, lydbølger og radiobølger gå igennem vakuum?

Jorden bliver ramt af en asteroide. Kommer menneskeheden til at overleve? Kommer du til at overleve?

I dette forsøg skal du fjerne vandet fra saltvand ved at koge det bort.

Regn på in- og output fra en transformer.

Få din lærer til at trylle et kedeligt, hvidt julehjerte om til et yndigt, rødt julehjerte.

Se infrarødt lys ved hjælp af mobiltelefonens kamera.

En overmættet opløsning krystalliserer ikke nødvendigvis, men et slag eller en smule krystal kan få den til at krystallisere lynhurtigt. På den måde kan man lave en kemisk istap.

Oplev, hvordan sukker og salt leder strøm forskelligt, når man opløser det i vand.

Da ioner er elektrisk ladede, kan man flytte dem ved hjælp af strøm.

Byg dine egne isotoper af forskellige grundstoffer, og undersøg, hvad der skal til, for at de kan være stabile, og hvordan isotoperne er fordelt i naturen.

Få vand til at fryse lynhurtigt. Lav jeres eget isslag.

Prøv selv at identificere ioner i en opløsning.

I dette forsøg skal I fremstille jeres egen kalkfjerner og teste, om den er bedre end den, man kan købe.

Ved hjælp af et voltmeter eller et multimeter kan I selv lave en spændingsrække over de metaller, I har til rådighed.

Undersøg, hvordan jern og stål magnetiseres i en spole.

I denne øvelse skal du se nogle af de basale kemiske reaktioner, som jern og dets ioner indgår i.

Undersøg grundstoffet jerns magnetiske egenskaber. Lad derefter jern reagere med svovl og iagttag, hvordan de magnetiske egenskaber er ændret.

Oplev, hvor svært det er at bevise, at Jorden bevæger sig.

Se tv-programmet ''Jordens kredsløb om solen'', og arbejd derefter med spørgsmålene til programmet.

Jordens omkreds kan måles ved hjælp af en GPS.

Undersøg, hvilke materialer der kan dæmpe et jordskælv, vha. et bord, en tung bog og en app.

Undersøg, hvordan man finder Jupiter på himlen og måske andre planeter og fiksstjerner.

Kalk (CaCO₃) sætter sig alle steder, hvor vi bruger vand. Men kalk kan forholdsvis let fjernes med syre.

Nogle typer af materialer, hvori carbon indgår, kan lede strøm, mens andre ikke kan.

Tjek, om I kan høre tonerne fra 17 Hz til 20.000 Hz.

Undersøg, hvad der skal til for at stoppe de forskellige typer stråling.

Prøv at blande upolære og polære stoffer.

Undersøg ved hjælp af pH-papir de kemikalier, I kan finde i hjemmet.

Selv om man blander to kolde ingredienser, kan en kemisk reaktion udvikle en voldsom varme. I denne øvelse skal I opleve, hvordan brændt kalk reagerer med vand.

Bliv klogere på almindelige kemiske stoffer med kemispillet.

Find ud af, hvilken type batteri der er i din mobiltelefon, laptop, elcykel m.m. Skal batteriet helst aflades helt indimellem, eller er total afladning tværtimod skadeligt for batteriet?

I denne aktivitet skal du lære at afstemme reaktionsligninger for kernereaktioner. 

Udvind DNA fra en kiwi.

Undersøg, hvor meget tryk jeres lunger kan skabe.

Enhver blikkenslager ved, at man ikke må forbinde zinkrør og kobberrør – hvorfor egentlig ikke?

Programmér din klassekammerat til at tegne en tegning for dig.

Få vand til at koge ved stuetemperatur.

Denne øvelse er for dem, der vil vide mere om alkaner. Her bygger I videre og laver mere avancerede forbindelser.

Lær, hvordan man laver opløsninger i forskellige koncentrationer.

Udregn en opløsnings koncentration i %.

Dyrk flotte krystaller af kobbersulfat.

Undersøg hvilken betydning krystalvand har for kobbersulfats udseende.

En af de første effektive elektriske lyskilder kom fra kulbuelys. I denne øvelse skal I selv fremstille jeres egen kulbuelampe.

Mål fahrenheitskalaens nulpunkt i celsiusgrader.

Prøv at efterligne elektroners spring fra en elektronskal til en anden ved hjælp af ærteposer og kridt.

Lav jeres egen kæmpestore varmluftballon af lette affaldsposer.

Lær om enzymers nedbrydning af protein, og undersøg, hvordan ananas forsvarer sig mod at blive spist af dyr.