Somatiske strålingsskader
Stråling fra radioaktive kilder kan i store mængder være meget skadeligt for alle levende væsner. Bliver et menneske udsat for en stor mængde af denne stråling, kan det give skader på kroppens celler og resultere i sygdomme. Sådanne skader kalder man for somatiske strålingsskader.
Fakta
Dødelig dosis:
En dødelig dosis ioniserende stråling ligger mellem 3-6 Sv.
Gennemsnitlig dosis:
Ifølge Statens Institut for Strålebeskyttelse får en dansker en dosis på omkring 5 mSv om året.
Modstandsdygtig organisme:
Bakterien Deinococcus Radiodurans kan tåle op til 5000 Gy uden at tage skade.
Vidste du, at ...
loven siger, at elever ikke må modtage mere end 1 mSv om året, mens grænsen for læreren er 20 mSv?
Ioniserende stråling er skadelig
Stråling fra radioaktive kilder, kaldet ioniserende stråling, er meget rig på energi – derfor er strålingen i stand til at slå kroppens molekyler i stykker, hvis den rammer dem. Vores arvemasse er meget sårbar over for ioniserende stråling, fordi strålingen kan være med til at forårsage mutationer i arvemassen, som kan føre til sygdomme – fx kræft.
Ioniserende stråling kan også danne en klasse meget farlige stoffer, der kaldes for radikaler. Radikaler er molekyler, der har en uparret elektron, som gør dem meget reaktive. De er derfor i stand til at reagere med alle molekyler, som de kommer i kontakt med – dette kan danne stoffer, der normalt ikke burde være i kroppen og i nogle tilfælde slå celler ihjel.
Skader forårsaget af ioniserende stråling
Hvis man bliver udsat for farlige mængder ioniserende stråling, er det ikke sikkert, at man ville blive syg lige med det samme. Sker der fx en skadelig mutation i en kønscelle, er der tale om en genetisk skade, der kan blive ført videre til ens børn. Hvis der derimod sker skadelig mutation i en almindelig celle, som derefter udvikler sig over længere tid til kræft, er der tale om en somatisk skade.
Somatiske skader, fx kræft, er kendetegnet ved at tage lang tid om at udvikle sig. Desuden er det svært at sige, hvilken form for kræft der udvikles. Dette skyldes, at forskelligt væv i kroppen har forskellig følsomhed over for ioniserende stråling.
Hvordan måles stråling?
Når man bliver bestrålet, afsættes der energi i ens væv, og det kan beskrives ved den absorberede dosis:
\[\small \textrm{D} = \frac{\textrm{E}}{\textrm{m}}\]
\[\small \textrm{Dosis} = \frac{\textrm{Energi}}{\textrm{Masse}}\]
Absorberet dosis måles i Gray, der forkortes Gy, hvor 1 Gy = 1 J/kg.
Hvis et menneske på 70 kg bliver udsat for stråling svarende til 140 J, er mennesket altså blevet udsat for 2 Gy. Men hvis stråling var fokuseret på fx en del af personens ben, der vejede 20 kg, ville benene være blevet udsat for 7 Gy.
Ækvivalent dosis
Strålingsskader i mennesker afhænger ikke alene af den absorberede dosis. Nogle former for stråling bliver absorberet mere end andre, derfor har man indført begrebet den ækvivalente strålingsdosis:
$$ H \ = D \cdot \ Q $$
$$ Ækvivalent \ dosis \ = \ Dosis \cdot Kvalitetsfaktor $$
Ækvivalent dosis måles i Sievert, der forkortes Sv, hvor 1 Sv = 1 J/kg. Begrebet bruges til at sammenligne de forskellige former for stråling.
Overvågning af radioaktivitet i Danmark
Alt arbejde med radioaktivitet i Danmark overvåges af Statens Institut for Strålebeskyttelse. Deres opgave er at godkende og overvåge arbejde med radioaktivt materiale samt vejlede ved eventuelle spørgsmål om håndtering af radioaktivt materiale.