Klimazoner og plantebælter
Om forløbet
Zoner og bælter. Har det ikke noget med bussen og med at holde bukserne oppe at gøre? Det kan det have, men ikke i denne sammenhæng. På baggrund af temperaturer og nedbør kan man ret nemt inddele Jorden i klimazoner og plantebælter. Det gør arbejdet med at forstå sammenhængen mellem temperatur og nedbør og den måde, som planter, dyr og mennesker har valgt at indrette deres liv på, nemmere.
Forløbet starter med, at I stille og roligt får en indføring i, hvordan Jorden kan opdeles i klimazoner og plantebælter, og herfra skal I i grupper specialisere jer i en klimazone og et plantebælte. Den viden skal I præsentere for de andre grupper. Herfra skal I arbejde med en af de vigtigste modeller inden for læren om klima, nemlig hydrotermfiguren. Det er meningen, at I skal have styr på, hvordan man analyserer en hydrotermfigur, inden I bevæger jer videre til sidste del af forløbet, hvor I skal præsentere en klimazone og et plantebælte i en radiomontage. Som afslutning på forløbet skal I spille et lille spil, der viser, hvor godt I har fået styr på klimazoner og plantebælter.
Find forløbet "Klimazoner og plantebælter" på Alineas portal ved at klikke her