Mega korssting
Om forløbet
I dette forløb skal I arbejde med en gammel broderiteknik, nemlig korssting. Korsstinget blev tidligere kaldt for det demokratiske sting, fordi man mente, at det var så simpelt, at alle kunne finde ud af det. Det er ikke alle, der synes, at korsstinget er nemt at sy, men hvis man mestrer teknikken, kan man lave flotte motiver, som næsten kan ligne malede værker.
I arbejdet med "Mega korssting" skal I lære at brodere korssting. Men i stedet for at arbejde med finmotorikken og brodere på fint, blødt stof skal I arbejde med store armbevægelser og brodere ordsprog på store træplader med materialer, der understøtter jeres budskab.
Jeres værker kan I udstille på skolen, så jeres budskaber deles.