Rejsen til det gamle Grækenland
Om forløbet
Dette forløb tager jer 2.500 år tilbage i historien. Det er længe før, nogen kaldte sig for kristne, muslimer eller hinduer. De mennesker, I skal møde i forløbet, kaldte sig hellenere, og de boede i det, vi i dag kender som det gamle Grækenland. Det var dengang, da himlen blev regeret af Zeus, og havet af Poseidon.
I forløbet skal I rejse tilbage til det gamle Grækenland. På rejsen vil I opleve en meget anderledes verden, men I vil også finde ud af, hvor meget vi faktisk har arvet fra de gamle grækere. Ruten på rejsen bestemmer I selv. Vil I søge svar hos oraklet i Delfi, vandre op på Akropolis eller besøge Athens fængsel? Valget er jeres.
Find forløbet "Rejsen til det gamle Grækenland" på Alineas portal ved at klikke her