Hjemmerørt mayonnaise
Lav mayonnaise
1. Find alle ingredienserne, og mål dem af.
2. Lad dem stå ved stuetemperatur i ca. 10 min. Ingredienserne skal have samme temperatur – ellers kan mayonnaisen skille under tilberedning.
3. Se videoen herunder imens.
4. Pres citronen, til du har 1 tsk. citronsaft.
5. Find en plastikskål, og kom følgende i:
- 1 æggeblomme
- 1 tsk. eddike
- 1 tsk. sennep
- 1 tsk. citronsaft
- 1 knsp. salt
- 1 knsp. peber
6. Find en håndmikser eller piskeris og 1,5-2 dl rapsolie.
7. Tilsæt en dråbe olie i skålen, mens du pisker godt med håndmikseren – gentag dette 10 gange.
8. Kom resten af olien langsomt i skålen, mens du stadig pisker godt med håndmikseren eller piskeriset.
9. Stop med at tilsætte olie, når mayonnaisen er tyk og cremet.
10. Smag evt. til med salt, peber og citronsaft.