Vælg en ret fra et land
Vælg en ret
Det italienske og det persiske køkken har fra oldtiden påvirket mange andre landes madkulturer. Men det betyder ikke, at de andre landes madkulturer er ens. Marokko, Iran og Indiens køkkener har en række fællestræk, der peger tilbage på det gamle persiske rige, men der er alligevel store forskelle mellem de tre lande. Landenes geografi, krige, møder med andre kulturer, landbrug og handel har alt sammen påvirket deres madkulturer.
I skal nu vælge en ret fra en madkultur, som I mener er blevet påvirket af enten det italienske eller det persiske køkken, og beskrive, hvorfor I har valgt netop denne ret. I skal udfylde en planlægningsseddel for, hvordan I ville gribe det an, hvis I skulle lave retten.
1. Gå sammen i grupper af tre.
2. Planlæg, hvordan I ville lave retten, og hvilke ingredienser I ville bruge. I kan bruge planlægningssedlen herunder.
Vælg en printbar eller redigerbar udgave, alt efter om I vil printe dokumentet eller skrive i det direkte på jeres computer eller tablet.
3. Beskriv, hvordan retten er påvirket af det italienske eller persiske køkken. Brug jeres skema til analyse af madkulturer til at sammenligne jeres ret med de to køkkener. Hvis der er elementer i retten, der afviger, må I også meget gerne notere det. Skriv jeres tanker ind i skrivefeltet:
Beskriv jeres retter for hinanden på holdet. Brug meget gerne billeder og beskrivelser af andre retter fra landets måltidskultur.