Svanesøen
Om forløbet
Ballet er ikke noget, man sådan lige kan danse. Det kræver faktisk rigtig meget styrke i kroppen. Samtidig skal man være smidig. Det betyder, at kroppen skal kunne strække sig meget.
I dette forløb kommer du til at arbejde med ballet. Du skal lytte til et stykke musik, der hedder "Svanesøen". Det er skrevet til en ballet. I skal læse en fagtekst om ballet. I klassen skal I danse på tre forskellige måder i forløbet. Først skal I prøve at danse en spejldans, hvor I kopierer dansemønstre fra jeres makker. I skal også prøve at danse som robotter, og danse efter en troldmands magiske finger. I den sidste del af forløbet skal I lytte efter instrumenter i "Svanesøen".