Førerhunde på arbejde
Prøv at føre
1. Se på billedet, og tal sammen i klassen om, hvordan man holder fast, når man bliver ført rundt.
2. Aftal tre kommandoer sammen i klassen, som I må bruge, når I om lidt skal føres rundt. Fx "Find min plads".
3. Find en makker.
4. Stil jer ud på gulvet. Der skal være god plads imellem de andre par:
- Aftal, hvem der starter som "førerhund".
- Førerhunden hjælper makkeren med at få bind for øjnene.
- Makkeren holder fast i førerhunden, sådan som I har aftalt.
- Giv kommandoer til din førerhund. Det er vigtigt, at førerhunden passer godt på, at den blinde ikke går ind i noget.
5. Byt rolle, når jeres lærer giver besked.