Naturbingo
Naturen er glad
Dronning Natur har skrevet til jer. Naturen føler sig set. I har været gode til at tage på tur i naturen, og se på naturen. Men der er stadig ting og dyr i naturen, der mangler at blive set. Derfor beder dronning Natur jer om at spille hendes yndlingsspil: naturbingo. Når I spiller naturbingo, kommer I nemlig til at se en hel masse natur på kort tid.
Spil naturbingo
1. Gå i skoven, parken eller et andet naturområde.
2. Del klassen op i mindre grupper.
3. Jeres lærer siger en ting, man kan finde i naturen. Det kan for eksempel være et bøgeblad.
4. Løb af sted, og find "tingen" hurtigst muligt. Når jeres hold har fundet "tingen", skal I løbe tilbage til jeres lærer. Når I er tilbage ved jeres lærer, skal I råbe "Naturbingo!"
5. Holdet, der kommer først, vinder runden. De får lov at vælge den næste ting, I skal finde.
6. Spil et par runder. Det hold, der er kommet først flest gange, vinder naturbingo.