Tegn og tænk
Tegn i firkanter
1. Se videoen om tegn og tænk sammen i klassen.
2. Gå aktiviteten igennem sammen i klassen, så I ved, hvad I skal lave om lidt.
3. Sæt jer to og to.
4. Få et stykke papir med firkanter af jeres lærer.
- Sæt jer over for hinanden.
- Begynd at tegne samtidig fra hver sin side af papiret, når jeres lærer starter tiden. Tegn noget firkantet i hvert felt, fx en madkasse eller en terning. Der skal være forskellige ting i felterne. I har tre minutter til at udfylde så mange felter som muligt.
- Stop med at tegne, når I har tegnet i alle felter, eller når tiden er gået.
5. Vis hinanden, hvad I har tegnet i felterne.