Kan du finde mig?
Om forløbet
Har I en smartphone, og bruger I den nogle gange til at finde vej? Det kan kun lade sig gøre, fordi der flyver satellitter rundt oppe i rummet. Satellitterne kan mange ting og én af dem er, at hjælpe til, at gps'en i jeres mobiltelefon er præcis.
Forløbet starter med, at I skal læse om, hvad satellitter er, og hvad de bruges til. I skal også læse om, hvorfor satellitter oprindeligt blev lavet, og hvad de dengang primært blev brugt til. Derefter skal I læse om og lave aktiviteter, der handler om jeres mobiltelefoner, og hvordan man kan påvirke deres signal. Til slut i forløbet skal I læse om, hvordan gps'en fungerer, og lave forskellige aktiviteter, der handler om at finde vej.