Lignelser
Om forløbet
"Peter og ulven" er et eventyr om en fårehyrde, der råber om hjælp, selv om der ingen fare er – bare fordi han keder sig. Men det er også en historie om, at hvis du lyver hele tiden, er der til sidst ingen, der vil lytte til dig. Mange fortællinger handler på den måde om to ting: den helt konkrete historie og så det, man kalder historiens morale. Jesus fortalte mange historier af den slags.
I dette forløb skal I arbejde med lignelser, der er en slags historier, som Jesus fortalte. I skal læse, lytte, svare på spørgsmål, genfortælle, diskutere og lave et lille teaterstykke, og til sidst skal I skrive jeres egen lignelse, som også skal fortælle læseren noget.