Overgangsritualer
Om forløbet
Hvornår er man voksen? Når man fylder 18, flytter hjemmefra eller får børn? Verdens religioner har forskellige svar og ritualer, der markerer, at en person bevæger sig fra én fase af livet til en anden. Ritualet siger ikke bare noget om religionen, men også noget om livet i sin helhed.
I dette forløb skal I undersøge nogle af de overgangsritualer, som kristne, jøder og muslimer gennemgår ved overgangen fra barn til voksen og i forbindelse med bryllupper. I skal ligeledes træne jeres evner i at formulere problemstillinger og finde kilder, som kan gøre jer klogere på det, I vil vide. Forløbet hjælper jer med nogle af de udfordringer, der venter, hvis I skal til prøve i kristendomskundskab.