Statsministerens nytårstale 2022
Undersøg talen
1. Se statsministerens nytårstale:
2. Del klassen op i fem grupper.
3. Fordel talens afsnit imellem jer på følgende måde:
- Gruppe 1 arbejder med afsnit 1 og 6 (indledning og afrunding).
- Gruppe 2 arbejder med afsnit 2.
- Gruppe 3 arbejder med afsnit 3.
- Gruppe 4 arbejder med afsnit 4.
- Gruppe 5 arbejder med afsnit 5.
4. Læs det eller de afsnit, I skal arbejde med.
5. Svar på følgende spørgsmål i gruppen:
- Hvad handler jeres uddrag om?
- Hvad bruger statsministeren denne del af talen til? Samler hun op på 2021, fortæller hun om planerne for 2022 eller noget helt tredje?
- Har Mette Frederiksen et budskab i denne del af talen? Hvis ja, hvad er det så?
- Hvordan formidler hun sit budskab? Forsøger hun at appellere til modtagernes tillid, fornuft eller følelser?
- Er I enige/uenige med statsministeren, når det gælder denne del af talen? Kom gerne med eksempler.
- Er det nemt at se, hvilket parti statsministeren tilhører? Kom med et eller flere eksempler.
- Hvad tror I, statsministerens politiske støtter vil sige til jeres del af talen? Prøv gerne med flere partier, fx SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet. Find synspunkter, som I tror, partierne vil være enige eller uenige i.
- Hvad tror I, statsministerens politiske modstandere vil sige til jeres del af talen? Prøv gerne med flere partier, fx Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Find synspunkter, som I tror, partierne vil være enige eller uenige i.