Økonomiske valg
Om forløbet
Skal vi blive rigere eller fattigere? Mange vil nok svare "rigere" på dette spørgsmål, og derfor vil de også gerne have økonomisk vækst i samfundet. Men der er et problem: Hvis vi skal blive rigere, så skal vi producere mere, og hvis vi producerer mere, så bruger vi som regel også flere af Jordens ressourcer. Så spørgsmålet er: Skal vi acceptere at blive fattigere, eller kan vi have økonomisk vækst uden at opbruge Jordens ressourcer?
I dette forløb skal I arbejde med samfundsøkonomiske mål med særligt fokus på målet om bæredygtighed og miljøhensyn og målet om økonomisk vækst. I skal undersøge den konflikt, der kan være mellem de to mål, og holde en tale om jeres egen holdning. I skal også arbejde med økonomisk politik og bl.a. lave en politisk debat, hvor I bruger de politiske partiers holdninger og argumenter.
Find forløbet "Økonomiske valg" på Alineas portal ved at klikke her