Datalogning
I har sørget for, at I får besked, når det er tid til at lufte ud. I har også kodet jeres indeklimamåler til at kunne registrere data om klassens indeklima. Nu skal I se, om I kan indsamle og udnytte dataene til jeres fordel.
1. Tal om, hvor indeklimamåleren skal placeres, og hvor længe den skal logge data. I kan også aftale at teste en hypotese eller se, hvad der sker, hvis alle beholder deres jakker på i klassen.
2. Opstil jeres indeklimamåler, par den med en computer, og start datalogningen.
HUSK!
Vær opmærksom på, at datalogningen genstarter, hvis I åbner en ny fane, minimerer vinduet eller på anden måde forlader siden. Sørg for, at der er strøm på computeren, og at den ikke slukker eller går på standby af sig selv.
3. Eksporter data ved at trykke på den blå knap i øverste højre hjørne, gem filen på skrivebordet, og åbn et tomt regneark i Google Sheets.
4. Tryk på File og dernæst på Import og Upload. Vælg filen på skrivebordet.
5. Markér felterne Replace spreadsheet, Tab og Yes. Tryk så på Import data.
6. Lav to kurvediagrammer ved at markere felterne og bruge funktionen Chart under Insert. Overvej, hvilke to datakilder det giver mening at samle i et diagram, og hvilken datakilde der skal have sit eget diagram.
7. Lav en fælles opsamling i klassen, og tal om spørgsmålene:
- Hvad viser jeres data om klassens indeklima?
- Hvordan kan I bruge jeres data?
- Skal I arbejde på nye vaner eller regler, der kan forbedre klassens indeklima?