Kræft og ioniserende stråling
Ioniserende stråling kan medvirke til, at man udvikler kræft. Samtidig kan man bruge ioniserende stråling til behandling af kræft. Det lyder umiddelbart selvmodsigende, men viser sig at være to sider af samme sag.
Ioniserende stråling
Ioniserende stråling er meget små partikler eller elektromagnetiske bølger, som indeholder energi nok til at fjerne en elektron fra et atom. Atomet bliver herved til en ion, og det er derfor strålingen kaldes ioniserende stråling.
Ioniserende stråling og celler
Når cellerne i kroppen rammes af ioniserende stråling, forårsager strålerne skade på DNA'et, cellens arvemateriale. Cellen indeholder proteiner, som vil prøve at reparere skaderne. Hvis en DNA-streng fx er knækket over i to dele, vil cellen sætte den sammen igen.
Disse reparationer kan give mutationer i DNA'et. Hvis cellen ikke kan reparere skaderne, dør den.
Fakta
Gennemsnitlig dosis:
Ifølge Sundheds-styrelsen modtager en dansker i gennemsnit 4 mSv ioniserende stråling om året.
Dødelig dosis:
En dødelig dosis ioniserende stråling ligger mellem 3-10 Sv.
Ioniserende stråling som årsag til kræft
Cellerne i kroppen udsættes hele tiden for ioniserende stråling. Det kommer som baggrundsstråling fra universet og fra radioaktive materialer på jorden. Niveauet af denne stråling er så lav, at cellerne som regel kan reparere skaderne, som strålingen forårsager på cellens DNA.
Hvis man udsættes for større doser ioniserende stråling, skal cellerne reparere flere DNA-skader. Der er derfor større risiko for, at disse reparationer giver mutationer, der kan give kræft. Man kan få større doser ioniserende stråling, hvis man udsættes for radioaktivt materiale.
Vidste du, at ...
den ioniserende stråling fra strålebehandling giver en lille forøget risiko for kræft i fremtiden?
Ioniserende stråling i behandlingen af kræft
Hvis man får kræft, kan man blive behandlet med bl.a. ioniserende stråling. I behandlingen bestråler man kræftknuden med en høj dosis af ioniserende stråling ved hjælp af en strålekanon.
Kanonen indstilles, så kræftknuden får den højeste dosis. Det raske væv bestråles mindst muligt. Strålerne skader DNA'et i kræftcellerne så meget, at de ikke kan reparere alle skaderne og derfor dør.
Strålebehandlingen kan kombineres med andre behandlinger, såsom kemoterapi. I disse tilfælde prøver man at ramme kræftcellerne på flere forskellige måder, så der er større sandsynlighed for, at de dør.