Når isen smelter
Jordklodens is og sne
1. Kig i fællesskab på kortet, og find de steder på jordkloden, hvor der er meget is og sne:
- Kan I fx finde polerne, Grønland og Himalaya?
Lav forsøg
2. Stil to måleglas et sted, hvor hele klassen kan se dem:
- Læg en gulerod i det ene glas med spidsen nedad.
- Hæld vand i glasset med guleroden. Toppen af guleroden og vandet skal stå i samme højde.
- Læg den ene isterning på toppen af guleroden.
- Læg den anden isterning i det andet måleglas, og hæld vand over den, så vandet står lige højt i begge glas.
3. Tal om, hvordan I tror, at vandstanden i de to glas vil ændre sig, når isklumperne er smeltet.
4. Blæs på siden af begge måleglas med en hårtørrer, til isklumperne er smeltet.
5. Mål efter og se, om jeres forudsigelser passede.
- Hvad viste forsøget?