Den gode stil
Rumdeleren
1. Få arkene "Rumdeleren" af jeres lærer, og læs situationerne højt.
2. Klip situationerne på arket ud. Læg dem i enten det offentlige rum eller det private rum, alt efter hvor du mener, situationerne hører til.
3. Gå sammen to og to, og tal om:
- hvad I har lagt i det offentlige rum og hvorfor
- hvad I har lagt i det private rum og hvorfor.
4. Tegn en ny cirkel, som går lidt ind over de to nuværende cirkler. Giv den nye cirkel overskriften "Sociale medier".
5. Læg igen situationerne i de forskellige rum.
- Hvis du vil dele situationerne på de sociale medier, skal du lægge dem i den nye cirkel.
6. Tag en fælles snak i klassen:
- Hvilke situationer placerede I i cirklen med de sociale medier?
- Kom med eksempler på nogle situationer, som I før placerede i det private rum, men som nu er placeret i cirklen med de sociale medier?
- Hvilke tanker gør I jer om, hvor de sociale medier er placeret i forhold til det offentlige og det private rum?
- Hvad kan der ske med de informationer, som I deler i det offentlige rum og på de sociale medier?