Mennesket og klimaforandringerne

Jorden er gennem de sidste 100 år blevet 0,7 °C varmere, og man har bl.a. iagttaget en større afsmeltning af gletsjere og målt en tyndere havis ved polerne.

FNs Klimapanel vurderer, at Jordens gennemsnitstemperatur vil stige med omkring 2 til 4 °C de næste 100 år afhængig af mængden af de drivhusgasser, der udledes til atmosfæren fra menneskers aktiviteter. Det varmere klima vil bl.a. få vandstanden i havene til at stige, idet isen ved polerne vil smelte.

Atmosfæren er et beskyttende lag af forskellige gasser, der sørger for, at Jorden kan holde varmen. Temperaturen ville være mere end 30 °C koldere uden den såkaldte drivhuseffekt. Selvom carbondioxid (CO₂) kun udgør ca. 0,03 % af atmosfærens gasser, er den en effektiv drivhusgas.

Vores forbrug af fossile brændstoffer som olie, kul og gas forstærker tilsyneladende drivhuseffekten, fordi det medfører, at der udledes CO₂ til atmosfæren, og at balancen i atmosfærens indhold af drivhusgasser forskubbes.

Forbruget af fossile brændstoffer er stadig først og fremmest størst i USA og Europa. Men lande som Kina og Indien, der er lande i økonomisk fremgang, har et stigende forbrug af fossile brændstoffer og en stigende udledning af CO₂ til atmosfæren.

Vores adfærd og forbrug er formentlig med til at forandre klimaet og dermed også levevilkårene for folk rundt omkring på Jorden. Klimaforandringerne kan visse steder fx medføre langvarig tørke og hungersnød.

Andre steder kan der komme større nedbørsmængder eller stigende vandstand i havene. Det vil give problemer for mennesker, der bor i flodmundinger, lavtliggende områder eller langs kyster.

De fleste er enige om, at der skal gøres noget. Spørgsmålet er, hvad og hvordan det skal gøres.

I 2015 skrev 196 lande, bl.a. Danmark, USA og Kina, under på en klimaaftale i Paris. Denne klimaaftale forpligter de 196 lande til at mindske deres udledning af drivhusgasser.