Årsplan 8. klasse – 2016/2017
Årsplanerne er udarbejdet med afsæt i Fælles Mål.
I årsplanen for 8. klasse arbejdes der målrettet med at udbygge elevernes naturfaglige kompetencer. Det sker med afsæt i en række kernefaglige områder inden for faget. Årsplanen følger det vejledende timetal og indeholder derfor 40 lektioner. Det betyder, at der er to uger af skoleåret, der er friholdt som en buffer til eventuelle helligdage, temauger og lignende.
Årsplanen indledes med to forløb om dannelse af sten, og hvordan de nedbrydes igen i det ydre geologiske kredsløb.
Det videre arbejde i det sene efterår tager udgangspunkt i et fællesfagligt forløb om CO₂, hvor fagene fysik/kemi, biologi og geografi alle indgår.
Efter det fællesfaglige forløb arbejdes der frem til jul med den demografiske transitionsmodel og analysen af den.
Efter juleferien fortsætter skoleåret med to tværfaglige forløb mellem geografi og biologi, som tager fat i klimaforandringerne i havet og Ikkasøjlerne i Grønland. Derefter skal eleverne se nærmere på nogle internationale organisationer og vurdere, hvordan organisationernes formål skal ændre verden til det bedre.
Frem mod påsken er der lagt et fællesfagligt forløb, hvor fagene fysik/kemi, biologi og geografi alle indgår. Her sættes landbrugets bæredygtighed til diskussion i en natur- og miljømæssig sammenhæng.
Efter påske skal eleverne beskæftige sig med den globale handel, multinationale selskaber samt mulighederne for udvikling af den globale handel med fx Fairtrade.
Denne årsplan er udarbejdet, så den følger kompetencemålene efter 9. klasse i overensstemmelse med Fælles Mål, og den har til formål at opfylde den vejledende læseplan fra Undervisningsministeriet for geografi. Det betyder, at årsplanen til 8. klasse kan anvendes i både 7., 8. og 9. klasse, men det anbefales at bruge den i 8. klasse, da flere af emnerne naturligt bygger videre på 7. klasses materiale og undervisningen i natur/teknologi.
Der arbejdes i denne årsplan med alle tre faser inden for følgende kompetenceområder: Undersøgelse, Modellering, Perspektivering og Kommunikation.
Det fremgår i hvert forløb, hvilke målpar forløbet har fokus på, men hvis årsplanerne for 7., 8. og 9. klasse anvendes fuldt ud, kan det garanteres, at alle målparrene for geografi dækkes.
Årsplanerne på Geografifaget passer til fagets vejledende timetal og er bygget op ud fra et helt kalenderår. Vi er opmærksomme på, at ferier kan variere en smule fra skole til skole, og det betyder derfor, at det kan være nødvendigt at tilpasse årsplanen til skolens specifikke feriedage. Derfor er der også ifølge årsplanens opgørelse lidt mere end de 40 skoleuger og 200 skoledage, da der er enkelte feriedage, som ikke er talt med i årsplanen. Det har dog ingen betydning for det vejledende timetal.
Årsplanen er bygget op ud fra følgende uger og ferier:
- August: 32-35
- September: 36-39
- Oktober: 40-43, efterårsferie i uge 42
- November: 44-48
- December: 49-52, juleferie i uge 52
- Januar: 1-4
- Februar: 5-8, vinterferie i uge 7
- Marts: 9-13
- April: 14-17, påskeferie i uge 15
- Maj: 18-22, store bededag – fredag d. 12. maj, Kristi himmelfartsdag – torsdag d. 25. maj
- Juni: 23-25, anden pinsedag/grundlovsdag – mandag d. 5. juni
Fællesfagligheden præger årsplanen for 8. klasse. Således finder man flere undervisningsforløb, der ud over geografi inddrager biologi og/eller fysik/kemi. De fællesfaglige forløb skal bidrage til at udbygge elevernes naturfaglige kompetencer og give dem en forståelse af, at fagene i mange sammenhænge supplerer hinanden.
De forløb, der rummer en fællesfaglighed mellem fagene fysik/kemi, biologi og geografi, er: "Din og min udledning af CO₂" og "Landbrug – en bæredygtig produktion?"
De forløb, der rummer en fællesfaglighed mellem fagene geografi og biologi, er: "Klimaforandringer i havet" og "Ikkasøjlerne".
Under "Ressourcer" på portalen er der både information til læreren, værktøjer til eleverne og arbejdsformer.
Til læreren er der en lærervejledning til portalen, information og baggrundsviden om læseguides samt en værktøjskasse til inklusion.
Værktøjerne til eleverne dækker over notatteknikker, læseteknikker, it-værktøjer, analyseredskaber samt information om virkemidler, modeller, projektopgaven og folkeskolens prøver.
Arbejdsformerne indeholder forskellige arbejdsstrukturer, som integreres i forløbene i løbet af året sammen med notatteknikkerne, læseteknikkerne og it-værktøjerne. Derudover er der inspiration til forskellige brain breaks og anden bevægelse i undervisningen.
Læseguides er et interaktivt værktøj, som dine elever kan bruge, mens de læser fagtekster. Elevernes læseforståelse bliver bedre, når de bevidst arbejder med læseforståelsesstrategier i læseguides gennem hele læseprocessen. Teksternes læseguides aktiveres ved at klikke på hatten i højre side, og der er læseguides på både let og svær udgave af vores tekster.
Det er muligt at læse mere om læseguides under "Ressourcer":
Under "Ressourcer" på portalen findes der omfattende information om den fællesfaglige prøve i naturfag samt de enkeltfaglige, skriftlige prøver:
I årsplanen arbejdes der målrettet med at udvikle elevernes kompetencer inden for de tre naturfag: fysik/kemi, biologi og geografi. Det sikres, at eleverne gennem fællesfaglige forløb i både 7., 8. og 9. klasse udbygger og anvender deres naturfaglige kompetencer på tværs af fagene. Der er fællesfaglige forløb til både 7., 8. og 9. klasse, og for størstedelen af forløbene gælder det, at de inddrager alle tre fag. Forløb fra 8. og 9. klasse kan opgives til den mundtlige prøve under forudsætning af, at alle tre fag er inddraget. Læs også om de fællesfaglige fokusområder her:
Den skriftlige prøveform kan trænes ved at inddrage Clio Onlines skriftlige prøver, der efterlever de ministerielle krav:
Vi har udviklet en ny forløbsvisning med fokus på øget interaktivitet, bedre navigation og understøttelse af den målstyrede undervisning. Alle forløb vil løbende blive lagt over i den nye forløbsvisning. Det betyder, at der løbende vil forekomme mindre ændringer af undervisningsforløbenes indhold og lektionsangivelser, og forløbene vil blive udvidet med tegn på læring og uddybende lærervejledning.
De opdaterede forløb vil i årsplanerne udskifte de tidligere versioner. De tidligere versioner er tilgængelige i årsplanerne under hver måned, så man stadig har mulighed for at se dem.
August
Sten fortæller historier (5 lektioner)
Formålet med forløbet er, at eleverne kan fortælle, hvilke bjergartsdannende mineraler der er mest almindelige. Forløbets formål er endvidere, at eleverne kan gengive de processer, der omdanner bjergarter i det ydre geologiske kredsløb. Endelig er målet, at eleverne kan forklare forskellen på magmatiske, metamorfe og sedimentære bjergarter.
Tidligere version: Sten fortæller historier (18 lektioner)
September
Sten fortæller historier (5 lektioner)
Forløbet er fortsat fra august.
Landskaber og det ydre geologiske kredsløb (5 lektioner)
Målet med forløbet er, at eleverne kan forklare processerne i det ydre geologiske kredsløb og præsentere, hvordan landskaber dannes, og hvordan disse landskabsdannelser kan blive til turistattraktioner.
Tidligere version: Landskaber og det ydre geologiske kredsløb (5 lektioner)
Oktober
Landskaber og det ydre geologiske kredsløb (5 lektioner)
Forløbet er fortsat fra september.
Din og min udledning af CO₂ (15 lektioner, heraf 3 i geografi)
Dette fællesfaglige forløb mellem fagene biologi, geografi og fysik/kemi har til opgave at belyse det af læseplanen for fysik/kemi fastlagte problemfelt "Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer". Målet med undervisningsforløbet er, at eleverne kan forklare, hvordan mennesket gennem udledning af drivhusgasser er medvirkende til at påvirke den globale opvarmning og skubbe til balancen i carbonkredsløbet.
November
Din og min udledning af CO₂ (15 lektioner, heraf 3 i geografi)
Forløbet er fortsat fra oktober.
Den demografiske transitionsmodel (6 lektioner)
Hensigten med undervisningsforløbet er, at eleverne kan gengive og forklare faserne i den demografiske transitionsmodel. Målet er endvidere, at eleverne bliver fortrolige med de grundlæggende mekanismer bag demografi og befolkningsbeskrivelser, herunder befolkningsbalanceligningen. Endelig er målet, at eleverne skal kunne vurdere udfordringer og problematikker i forbindelse med forskellige befolkningers sammensætninger.
Tidligere version: Den demografiske transitionsmodel (5 lektioner)
December
Den demografiske transitionsmodel (6 lektioner)
Forløbet er fortsat fra november.
Januar
Klimaforandringer i havet (9 lektioner, heraf 3 i geografi)
Dette fællesfaglige forløb mellem fagene geografi og biologi har til opgave at belyse, hvordan de menneskeskabte klimaforandringer ikke kun påvirker økosystemer på landjorden, men også i havet. Eleverne skal blandt andet se nærmere på, hvordan de ændrede abiotiske forhold i havet påvirker økosystemernes fødekæder og fødenet.
Ikkasøjlerne (6 lektioner, heraf 2 i geografi)
Dette fællesfaglige forløb mellem fagene geografi og biologi har til opgave at belyse, hvordan Ikkasøjlerne i Ikkafjorden dannes, og det særlige miljø og liv, der findes inden i såvel som uden på søjlerne. Forløbet veksler mellem små dokumentarfilm, tekster og aktiviteter.
Februar
Ikkasøjlerne (6 lektioner, heraf 2 i geografi)
Forløbet er fortsat fra januar.
Uge Sex
God seksualundervisning med Uge Sex i uge 6. Vi anbefaler, at I deltager i Uge Sex på jeres skole.
Tilmelding kan ske her.
Internationalt samarbejde (4 lektioner)
Formålet med forløbet er, at eleverne kan forklare, hvad FN og NGO'er er forstørrelser. Det er også målet, at eleverne kan diskutere, hvordan FN og NGO'er prøver at hjælpe stater, folk og regeringer på vidt forskellige måder.
Tidligere version: Økonomiske og militære samarbejder (5 lektioner)
Marts
Internationalt samarbejde (4 lektioner)
Forløbet er fortsat fra februar.
Fællesfagligt forløb om landbrug (15 lektioner, heraf 3 i geografi)
Dette fællesfaglige forløb mellem fagene biologi, geografi og fysik/kemi har til opgave at belyse det centralt fastlagte fokusområde "Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget". Målet med dette forløb er, at eleverne kan forklare, hvorfor landbruget bruger gødning, hvilke effekter det har, samt hvilke konsekvenser det har for det omgivende miljø, herunder dyr og mennesker.
Tidligere version: Landbrug – en bæredygtig produktion? (24 lektioner heraf fire i geografi)
April
Fællesfagligt forløb om landbrug (15 lektioner, heraf 3 i geografi)
Forløbet er fortsat fra marts.
Global handel og multinationale selskaber (5 lektioner)
Formålet med undervisningsforløbet er, at eleverne kan gengive og diskutere de processer, der har gjort det muligt at etablere multinationale selskaber i Danmark, og hvilke faktorer der skal til for at kunne skabe et multinationalt selskab.
Tidligere version: Den globale handel og multinationale selskaber (5 lektioner)
Maj
Global handel og multinationale selskaber (5 lektioner)
Forløbet er fortsat fra april.
Fair- og unfair trade (5 lektioner)
Hensigten med dette forløb er, at eleverne kan forklare, hvordan produktionen af landbrugsvarer i ulande kan udvikles, og hvad multinationale selskaber kan gøre i jagten på profit. Endelig er målet, at eleverne kan vurdere, hvordan Fairtrade og et multinationalt selskab kan fungere sammen.
Juni
Fair- og unfair trade (5 lektioner)
Forløbet er fortsat fra maj.