Tekster fra portalerne
Kan du ikke se teksten?
Vi kan se, at du ikke er logget ind. Log ind herunder, eller prøv Historiefaget gratis.
Prøv gratis Log indFor at se indholdet skal du logge ind på Historiefaget.
Oplevelser
Lindholm Høje Museet
På museet kan man opleve en udstilling om vikingernes liv på Lindholm Høje og en udstilling om oldtiden i Limfjordslandet.
Litteratur
Faglitteratur
Opdateret standardværk om Danmarks oldtid. Fra 15 år.
Bogen er fyldt med gode ideer til opgaver, som klassen kan lave i fællesskab, eller den enkelte elev kan kaste sig over. Der er ideer, der henvender sig både til mellemtrinnet og udslusningen.
Den 8. juni 793 overfaldt en flok vikinger klostret i Lindisfarne. Angrebet var det første af en lang række angreb, og de næste 250 år skulle råbet ”Vikingerne kommer” brede sig til hele Europa. Men vikingerne var andet end blodtørstige vildmænd. De var også handelsmænd og landmænd. I den jyske by Jelling står en stor runesten. Den er rejst af Harald Blåtand og fortæller, at kongen havde gjort danerne kristne. I denne bog fortælles historien om vikingerne, deres samfund og kristendommens indtog. Fra 12 år.
Skønlitteratur
En træl sælges til nogle kristne munke, der frigiver ham. Læs om trællens oplevelser med den gamle tro og kristendommen. Fra 12 år.
En vikingeboplads overfaldes - kun to drenge undslipper, en høvdingesøn og en træl. For at overleve tvinges de til at opgive deres hidtidige roller.
Livet som trælle i Jylland hos en vikingehøvding er hårdt og farligt for søskendeparret Gwyndira og Winfred. Især når de er kristne og langt bedre vant hjemmefra. Fra 12 år.
Flugten gennem Jylland til Ribe er både lang og hård for de to søskende Gwyndira og Winfred og trællen Toste. Men heldigvis møder de en kristen munk. Fra 12 år.
Den frikøbte træl Toste kommer i 800-tallets Ribe i lære hos en kristen håndværker. Men det er svært at være nydøbt blandt hedninge. Heldigvis har han den stumme tjenestepige Hilde. Fra 12 år.
Den frikøbte træl, Toste, frister en kummerlig tilværelse i vikingetidens Ribe sammen med den stumme pige Hild, men voldsomme begivenheder, nyt slaveri og endnu en frikøbelse fører ham tilbage til den. Fra 12 år.
En aften - under et voldsomt uvejr - hentes 13-årige Erik tilbage i tiden til Asgård af tordenguden Tor. Sammen med Tors datter, Trud, skal han finde gudinden Idun, som jætterne har bortført. Fra 11 år.
Under en sommerferie på Læsø finder den nu 16-årige Erik et gammelt sværd. Det viser sig at være det magiske sværd GRAM, og Erik hvirvles ind i dramatiske begivenheder blandt guder og jætter. Fra 11 år.
Erik Menneskesøn bliver atter hentet til mytologiens verden. Denne gang Jotunheim, hvor Udgårdsloke vil lokke ham til at stjæle skjaldemjøden, Kvasers blod, fra aserne. Den smukke jættepige, Gunlød, får ham overtalt. Fra 11 år.
Erik Menneskesøn vender efter et voldsomt jordskælv på Island tilbage til Asgård, hvor konflikterne er blevet skarpere. Det endelige opgør mellem guderne og jætterne - Ragnarok - nærmer sig. Kan Erik afværge verdens undergang, og hvem overlever? Fra 11 år.
Film
Dansk spillefilm fra 1997.
Vikingedrengen Harald drømmer om at blive kriger og handelsmand som sin far, høvdingen Agne. Drømmene stopper imidlertid brat, da Agne nægter at overlade byens skib til kongen og i stedet sejler efter hjælp hos oprørerne. Snart vrimler det med kongens soldater i den lille landsby. Alle indbyggerne bliver gjort til trælle og får ordre til at bygge et nyt skib til kongens flåde. Haralds sorgløse liv forvandles til et drama på liv og død, mens han og dværgen Gunga kæmper for at få byens fordrukne skibsbygger til at blive færdig med det fartøj, der skal redde dem alle fra udslettelse.
Dansk tegnefilm fra 1986.
Baseret på de gamle nordiske gudefortællinger, især som de er overleveret i sen prosaform i Snorre Sturlasons såkaldte "Yngre Edda" (ca. 1230). Filmen er bygget op omkring Thors og Lokes besøg hos jætterne, og menneskebørnene Tjalfe og Røskva, som de bragte med sig på denne rejse, er gjort til en slags hovedpersoner. I historien indgår også stof fra de øvrige gudesagn.