Project Iceworm
Hvorfor oprettede USA en hemmelig base i Grønland under den kolde krig? Besøg Camp Century, og led efter svar.
Indholdsfortegnelse
Baggrund
I begyndelsen af 1960'erne ankommer en ung dansker til det nordvestlige Grønland. Få mennesker ved, at han er der, og endnu færre ved hvorfor. Han er udsendt af den danske regering på hemmelig mission. Hans navn er Tuk Erik Jørgen-Jensen, men han bliver kendt som "manden uden skygge".
Danmark og USA er allierede i NATO. Med Danmarks godkendelse har USA nogle år forinden opført Thule Air Base på Grønlands vestkyst. Men denne base, Camp Century, som den danske agent står ved indgangen til, har Danmark ikke sagt ja til.
På overfladen er der ikke meget at se. En hvid ørken af is og sne breder sig i alle retninger. Agenten går mod indgangen, der borer sig ind under indlandsisen. Amerikanerne forklarer, at basen er en forskningsstation, men holder de noget hemmeligt? Det var Tuk Erik Jørgen-Jensens opgave at undersøge det dengang, og det er din mission i dag.
Læringsmål
- Jeg kan forklare, hvad formålet med Camp Century var.
- Jeg kan diskutere, om det var i orden at opføre Camp Century.
Indgår i aktiviteten
- Interaktiv side: Project Iceworm