Græsk offer
I oldtidens Grækenland var offer den mest almindelige måde at komme i kontakt med guderne på. Samfundet ofrede på bestemte dage til byens gud eller gudinde, og private ofrede for at sikre sig selv og deres familie.
Fokusord
- et offer
- et slagtoffer
- et tempel
- temenos
Kontakt til guderne
I oldtidens Grækenland var ofringer det vigtigste ritual. Det var en måde at skabe kontakt til guderne på. De gamle grækere ofrede dyr som okser, får og geder og fødevarer som korn og vin. Ofringerne var gaver til guderne, og grækerne håbede at få noget igen. Det kunne være en god høst, krigslykke, børn eller at blive rask. Det kunne også handle om sikkerhed for byen, så den ikke blev ramt af sygdom og ulykker.
De gamle grækere var optagede af at få hjælp af guderne i det jordiske liv, men hvad der skete efter døden, spillede en mindre rolle.
Temenos – et helligt område
Et offer foregik normalt på et helligt område kaldet temenos. Temenos tilhørte en bestemt gud, som havde sit alter på området. Det hellige område var afgrænset med et hegn, og alle, der skulle ind på området, skulle først rense sig gennem et lille ritual.
Folk opsøgte de hellige områder med ofringer eller gaver som fx statuer og vaser. Gaverne blev hellige, når de blev givet til guden og skulle derfor blive inden for temenos. I nogle tilfælde byggede grækerne et tempel som et hus til guden, hvor alle gaverne kunne opbevares.
Slagtofferet
Slagtofferet var det vigtigste offer i det gamle Grækenland. Normalt foregik det på en helt bestemt måde: Først gjorde deltagerne sig klar ved at komme kranse i håret på sig selv og på dyret. Derefter gik de i optog hen til det hellige sted, hvor alteret stod. Her skulle lederen af offeret først vaske sine hænder. Så ofrede han korn, vin og en tot af dyrets hår ved at kaste det i ilden, der brændte på alteret.
Når dyret blev slagtet, udbrød kvinderne et særligt rituelt skrig. Offeret blev derefter fordelt, så knogler sammen med fedt og krydderier blev stegt over ild, så røgen kunne stige op til guden. Kødet blev tilberedt til mennesker, som på den måde kunne dele et måltid og holde fest sammen med guden.
Offeret inddeler verden
Offeret var ikke kun en måde at skabe kontakt til guderne på. Det viste også forholdet mellem forskellige grupper i samfundet. Mens de fineste deltagere i offeret fik de stegte indvolde, måtte de mindre betydningsfulde nøjes med kogt kød.
Offeret viste også, hvordan mennesket er forskelligt fra både guder og dyr. Mennesket er afhængigt af fast føde i modsætning til de udødelige guder, der kan leve af den velduftende røg fra brændt fedt og knogler. Mennesket tilbereder også sit kød, i modsætning til dyr, der spiser det råt.
Årlige ofringer til byens gud
Særlig vigtige ofringer var det årlige offer til byens gud eller gudinde. I Athen ofrede indbyggerne til Athene ved hendes store tempel på Akropolis. Ved denne ofring var det en pligt for alle i byen at deltage. Der var et langt optog, hvor alle byens indbyggere havde deres plads. Pladsen var afhængig af, om man var mand, kvinde, voksen eller barn. Der var også forskel på, om man var borger, fremmed eller slave. Offeret og den efterfølgende fest styrkede forholdet til byens beskytter Athene, samtidig med at den sociale orden blev opretholdt.