Kønsroller

Køn kan både beskrives som noget biologisk, socialt og psykologisk. Det biologiske køn er forbundet med det fysiske og handler bl.a. om, hvordan kroppen ser ud, og hvilke funktioner den har. Nogle biologer definerer køn ud fra kromosomer, mens andre tager udgangspunkt i vores forplantning. Som udgangspunkt er de fleste født med enten kvindelige eller mandlige kønsdele og i nogle tilfælde begge dele.

Det sociale køn handler derimod ikke om kroppen. Det går i stedet ud på, hvilke forestillinger om køn og kønsroller der er gældende i samfundet – fx hvad der bliver betragtet som "mandligt". Det drejer sig altså om alle de forventninger, som vi har til andre i kraft af deres køn.

Endelig er der det psykologiske køn. Det handler ikke om vores forventninger til eller forestillinger om hinanden, men derimod om, hvordan vi ser os selv. Det vedrører især, hvilket køn vi identificerer os med.

Kønsroller knytter sig til den sociale forståelse af køn. Der er forskellige forestillinger og forventninger, der knytter sig til forskellige køn i vores samfund. Der kan fx være stereotype forestillinger om, at drenge og piger har forskellige interesser, opfører sig forskelligt eller går klædt på forskellige måder.

Disse forventninger og forestillinger bliver dannet og reproduceret i sproget, medierne, opdragelsen og skolen, som når en reklame viser henholdsvis drenge og piger i forskellige kostumer og med hver deres legetøj. I sproget bruger vi kønnede ord som tøsedreng, pigefnidder, politimand og rengøringsdame. Den slags ord er med til at skabe nogle bestemte forestillinger og forventninger om køn og kønsroller.

Kønsroller kan være meget begrænsende, da de ofte står for en meget snæver opfattelse af, hvad det vil sige at tilhøre et bestemt køn. På den måde er de med til at begrænse den enkeltes udfoldelsesmuligheder, fx i forhold til at forfølge drømmen om et særligt job, gå klædt på en bestemt måde eller dyrke særlige interesser. Det kan være en udfordring for personer, som ikke kan identificere sig med de forventninger og forestillinger, omverdenen har til dem, og som derfor får en følelse af ikke at passe ind.

Hvis vi skal give alle de samme muligheder og privilegier, er det derfor vigtigt med en skærpet opmærksomhed på, hvornår vi som individer er med til at videreføre og forstærke problematiske kønsroller.

Kønsidentitet hænger sammen med det psykologiske køn. Det beskriver det køn, man føler sig som. Hvor man biologisk skelner mellem mand, kvinde og interkøn på baggrund af kromosomer og forplantningsorganer, skelner man inden for kønsidentitet mellem forskellige måder at forholde sig til sit køn på.

At være ciskønnet betyder, at ens oplevelse af eget køn stemmer overens med det biologiske køn, man er født med. At være transkønnet betyder derimod, at man ikke identificerer sig med det biologiske køn, man er født med.

At være genderqueer betyder, at man slet ikke har en oplevelse af at tilhøre et specifikt køn. Det kommer til udtryk på mange forskellige måder – nogle identificerer sig fx med flere køn, mens andre ikke identificerer sig med noget køn overhovedet.

Gennem de seneste mange år er der sket et opbrud i den måde, som vi tænker og taler om køn på. Hvor vi før forstod køn som en mere fastlåst og snæver størrelse, har mange i dag et meget mere flydende syn på kønsroller og kønsidentitet. Det har været positivt for rigtig mange af de mennesker, der har været begrænset i deres livsudfoldelse pga. andre menneskers forestillinger om, hvordan man bør være som mand eller kvinde.

Opbruddet har også medført en konflikt, for mens nogle er glade for, at de traditionelle kønsroller er blevet udfordret, er der andre, der oplever det som en trussel for deres kønsidentitet. Nogle mænd kan fx opleve, at deres forståelse af, hvad det vil sige at være "en rigtig mand", bliver udfordret.