Tsunamier
Det kan i princippet være et jordskred, et kælvende isbjerg, et vulkanudbrud eller et jordskælv, der sætter gang i en tsunami. Men når først bølgen ruller, har den potentiale til at være altødelæggende, altopslugende og dødbringende langt ind på land.
Fakta
Tsunami
- En bølge på havet, der er fremkaldt af en kortvarig, voldsom forstyrrelse af havbunden.
- Kendetegnet ved meget høj udbredelseshastighed ved stor havdybde.
- Bølgelængde på op til 200 kilometer på dybt vand.
- Kan knap ses på dybt vand.
- På lavt vand aftager hastigheden og bølgelængden, men til gengæld tiltager bølgehøjden.
- Kan være ødelæggende langt ind på land.
- Udløses ofte af jordskælv.
Hvad er en tsunami?
En tsunami er en bølge, der bevæger sig meget hurtigt på det åbne hav. Den har sit navn fra japansk, hvor ordet betyder havnebølge.
Det helt særlige ved tsunamier er den lange bølgelængde, de har på dybt vand. Er bølgelængden tilstrækkelig lang, vil et skib, som møder en tsunami på dybt vand, formentlig slet ikke lægge mærke til de voldsomme kræfter, der er i spil.
En tsunami, der fx udløses på syv kilometer dybt vand kan have en udbredelseshastighed på 943 kilometer i timen, men når den samme bølge kommer tættere på land, og vanddybden bliver mindre, sænker den farten og øger i stedet bølgehøjden. Den samme bølge vil på bare 10 meter vand have en hastighed på omkring 36 kilometer i timen og en bølgehøjde på helt op til 30 meter.
Når en tsunami nærmer sig kysten, kan man ofte kende den fra land, ved at den først nærmest suger vandet væk fra kysten. Det bruger den til at opbygge det massive bølgetog, som udgør selve tsunamien.
Vidste du, at ...
havbundens topografi i havene omkring Danmark er sådan, at en tsunami ikke vil kunne vokse sig stor omkring Danmark?
De største tsunamier
Japan, som i marts 2011 blev ramt af en kraftig tsunami, er det land, man oftest finder på listen over lande med kraftige tsunamier. Det skyldes Japans placering næsten oven på Stillehavets Ring of Fire, hvor de fleste af Jordens jordskælv finder sted.
Igennem tiden er der flere eksempler på voldsomme tsunamier. Den mest berømte i nyere tid er tsunamien fra 2004, der blev udløst af et kraftigt jordskælv ud for Sumatras kyst og spredte ødelæggelse i hele Det Indiske Ocean.
Den kraftigste tsunami nogensinde fandt heldigvis sted i et øde område i Alaska. Den 9. juli 1958 forårsagede et jordskælv et jordskred, som sendte en lokal tsunami ind i Lituya Bay, hvor vandet steg svimlende 530 meter.
Længere tilbage i tiden finder man en tsunami, der blev skabt af et udbrud i vulkanen Krakatau i Indonesien i 1883. Tsunamien blev sendt Jorden rundt to gange, og i Sunda-strædet rejste den sig 30 meter op i luften.
Også i Europa har der været kraftige tsunamier. I 1755 oplevede man ved Lissabon et meget kraftigt jordskælv, som udløste en tsunami, der var dødbringende i Portugal, Spanien, Nordafrika og Caribien.
Varsling af tsunamier
Allerede i 1948 begyndte man i Stillehavet at sætte bøjer op til varsling af tsunamier. I dag anvender man primært trykmålere på havbunden.
Når en tilstrækkelig stor trykændring aktiverer trykmålerne, sender de et signal til en bøje, der kommunikerer med en satellit. Fra satellitten aktiveres tsunamivarslingen.
