Tag en værdidiskussion
1. Gå sammen med en anden gruppe, så I er seks elever i alt.
2. Få udleveret pdf'en "Udsagn om COVID-19" af jeres lærer, og klip de enkelte felter fri.
3. Fordel felterne med teksten nedad på et bord imellem jer.
4. Åbn dropdownen "Værdidiskussion", og følg instrukserne.
Denne metode er god til at debattere og diskutere et emne. I skal her kunne argumentere for jeres værdier og holdninger samt lytte til andres. Læreren har på forhånd produceret udsagn til diskussion. I arbejder i mindre grupper med ca. fire-seks elever i hver gruppe, hvilket giver jer mulighed for at diskutere og fordybe jer i et bestemt udsagn.
- Den første af jer læser det første spørgsmål/udsagn op.
- I tænker hver især i gruppen over det stillede spørgsmål, som I skal besvare med et tal fra 1 til 5, hvor 1 er helt enig, og 5 er meget uenig.
- Når alle har besluttet sig for et svar, tager I det antal tændstikker i hånden, der svarer til jeres svar. Hvis I ikke har tændstikker eller andet, kan I bruge fingrene.
- Tæl til tre, og ved tre viser I alle sammen jeres tændstikker eller fingre.
- Diskuter så, hvorfor I har svaret, som I gjorde.
- Den næste trækker et nyt spørgsmål osv.
- I kan også vente med diskussionen, indtil I har besvaret alle spørgsmålene. I det tilfælde lægger I udsagnene i bunker, alt efter hvor enige/uenige I var om et givent udsagn. Start med at diskutere dem, I var mest uenige om.
- Tændstikker
- Skabelon til værdidiskussion
5. Gå tilbage i jeres tremandsgruppe, når værdidiskussionen er færdig.
6. Se på de forskellige udsagn om COVID-19, og snak om, hvilket udsagn I gerne vil have repræsenteret på jeres T-shirt.
- Det kan fx være det udsagn, I var mest enige eller uenige i.
- Skriv udsagnet i tekstfeltet.