samfund

I vikingetiden delte man folk ind i to grupper. Der var frie mennesker og trælle. Den største del af befolkningen var frie mennesker, men der var stor forskel på, hvordan de frie levede. Nogle var rige købmænd, andre var håndværkere eller bønder. Der var også en del af de frie, der levede som fattige folk.

Trællene var ikke frie, for de var andre menneskers ejendom. Deres ejere kunne bestemme, hvilket arbejde de skulle udføre, uden at de fik løn. Trællene fik kun mad og et sted at sove.

I begyndelsen af vikingetiden var Danmark inddelt i mange små riger, som havde hver deres høvding. En høvding er en leder, som regerer et lille landområde. Høvdingen blev valgt af sit folk. For det meste kom han fra en særlig fin høvdinge-familie.

Høvdingen skulle ikke kun være rig, men også klog og stærk. Han skulle nemlig kunne lede sine mænd i krig. Han skulle også være retfærdig, så han kunne afgøre uenigheder blandt sine folk. Høvdingen styrede riget. Men hvis folket var utilfredse med ham, kunne de tage magten fra ham og vælge en ny høvding.

I løbet af vikingetiden fik nogle høvdinger mere magt end andre. De kom til at regere over flere andre høvdinger og deres folk. De blev kaldt konger. I slutningen af vikingetiden blev Danmark til ét samlet rige med én konge.

Nogle af de sidste vikingekonger regerede et rige, som var meget større end Danmark i dag. Knud den Store var konge over både Danmark, Sydnorge og en del af Sverige fra 1018 til 1035. Men derudover var han også konge over England. I 1016 havde han taget magten i landet sammen med sine krigere og gjort sig selv til konge. Men det var svært for Knud at holde magten i så stort et rige. Da Knud døde, fik Danmark og England derfor hver sin konge igen.